Orgi-E fra Suspekt er klar med sin soloplade
Et album fra hjertet
"Albummet er meget mit liv de sidse tre år, som jeg havde brug for at dokumentere og lægge ned i boks og dele. Så det bærer præg af min personlighed, og der lægges ikke fingre imellem", fortæller Orgi-E.
"I Suspekt-universet er det langt fra alle de tekster, jeg har på hjerte, som passer ind. Derfor har jeg virkelig set frem til at færdiggøre denne plade, fordi den rummer nogle ting, jeg har brug for at komme af med."
Ud over sange om at være single og opvæksten i Albertslund, får vi på albummet også den 32-årige rappers syn på bl.a. racisme, utroskab og tidligere venskaber.
Især nummeret "Få Dine Pistoler Frem", omhandler racisme. Et nummer som Orgi-E er særligt stolt af. Her agerer han militant højreradikal, som forsvarer sin ret til at udrydde de fejlfarvede fjender, der har indtaget hans land.
"Jeg sætter tingene på spidsen, og det vil nok provokere folk derude. Men det er en måde at vise på, hvor absurd og langt ude den tankegang er", siger han.
På pladen er der også bidrag fra de øvrige medlemmer af Suspekt, sammen med bl.a. Marwan, Xander og Wafande
Lyt til første single, 'SinglePik'