Orange scene, økologisk rom&cola og ret mange ternede skjorter

Det var ikke fordi redaktøren ligefrem ringede og tilbød mig en billet til årets festival. Og det var heller ikke fordi jeg i så fald havde taget imod tilbuddet. Med eller uden presseakkreditering. Jeg kendte næsten ikke nogen af navnene. Men af grunde der ville være for lange til at udrede her, så endte jeg alligevel op på årets Roskilde Festival. Men kort fortalt i stikord så havde det noget at gøre med en tyve-fods container andensorteringsguitarer, tre nyslåede single-MILF's, og så det faktum at jeg godt kan lide The Cure.

Men at skulle ligge i telt på en dyrskueplads i Roskilde i sol, regn eller hvilket som helst andet vejr, det var ikke noget der lokkede. Jeg besluttede derfor ikke at medbringe telt. Heller ikke anden bagage. Faktisk ikke andet end hvad jeg kunne have i lommerne. For med rygterne om alle de langfingrede sigøjnere, så tænkte jeg at nu narrer jeg sgu dem!

Jeg skippede også det hardcore-pjat med at ankomme fem dage før festivalen egentlig starter. Hvad er formålet med den galskab? Vil jeg på camping, så tror jeg godt man kan finde bedre græsplæner og beliggenheder. Ikke at jeg ved meget om camping, men jeg har engang set et program om det på dk4. Og der så faciliteterne ud til at være adskillige niveauer over Roskilde's!

Nå, klokken blev torsdag og min makker og jeg kørte mod Roskilde, og i bilen nåede jeg 4 dåseøl og en cider, mens min privatchauffør måtte nøjes med en enkelt øl. Vi parkerede slæden og gik vores entourage i møde, hvor vi telefonisk havde aftalt at mødes ved en-eller-anden bar. Min stedsans er tæt på ikke eksisterende på Roskilde Festival, hvis ikke jeg kan se Orange Scene, så selvfølgelig misforstod vi hvor det var vi skulle mødes, men jeg insisterede på at vi blev hvor vi var, og de andre måtte komme os i møde. Fast forward en time og vi sad nu med en hel del fadøl foran os, og et eller andet sted fra blev der også sendt noget tobak af en slags rundt. Det heftige indtag af nævnte gjorde at jeg foretrak en vis afstand fra scenen, da vi begik os hen mod Orange og The Cure. Eller måske var det fordi vi var lidt sen på den, og måtte nøjes med en plads langt fra scenen. Et sted hvor man sagtens kunne sidde på jorden. Her sad jeg så i tre timer. Det var fedt!

Jeg er for doven til at krydschecke med spillelisterne, som BT's og Politiken's journalister formentlig har gengivet ret detaljeret, men jeg mener at huske at de spillede de gode numre til sidst.
Få meter fra vores Cure-koncertbase stod et klenodie af en herre, som jeg formodede havde taget en tidsmaskine 40 år frem i tiden. Han stod i islandsk sweater, en hårvækst der cirka hvert fjerde år blev holdt nede ved hjælp af en saks, dolk eller le han selv betjente, og på trods af en relativ begrænset skægvækst, så insisterede han på at have et fuldskæg. Straks vi fik øje på ham, spurgte jeg min ven, Herr M., hvad han troede hans beskæftigelse var, og mens han svarede pedel, så mente jeg han måtte være bådebygger eller Tvind-lærer. Væddemål blev indgået, og så vi konfronterede naturligvis herren med vores spørgsmål. Til vores skuffelse, men ikke overraskelse, fortalte han, at var uden job.

Af de tre MILF's, der var en af årsagerne til at jeg havde bevæget mig til Roskilde, dukkede kun én op torsdag. Og hun var allerede nappet af min ven. Hun var sød og roste mit tøjvalg som "modigt". Men hvad fanden mente hun egentlig med det?

Senere torsdag nat, efter The Cure, stod jeg så i kø i 45 minutter for at få noget at spise. Vi valgte, hvad vi i bakspejlet erfarede måske ikke var så klogt, at bestille tre hamburgere hver, samt nogle pommes frites med remoulade. Egentlig havde vi planlagt to hver, men vi konkluderede at vi godt kunne retfærdiggære at bestille én mere, da det cirka svarede til den sult vi måtte have opsparet mens vi stod i kø. Jeg endte med at spise en halv, og så lade mit vand over resten...

Resten af natten morede jeg mig med at sige til alle jeg mødte, at "det var en fed Depeche Mode-koncert. Især Friday I'm in love".  Retrospektivt var joken naturligvis knapt så sjov.

Derefter kan jeg ikke huske så meget, før jeg vågnede ved at det begyndte at regne. Det var blevet lyst, og jeg havde muligvis fravristet en vagt et tæppe, og derefter lagt mig til at "hvile mine øjenlåg" på en bænk i umiddelbar nærhed af et stærkt bemandet vagttårn. Strategisk klogt (særligt min promille taget i betragtning), da man må formode at tilstedeværelsen af godt nok ubevæbnede vagter skulle holde rumænere og eventuelt andre lommetyve på afstand. Og alt taget i betragtning havde jeg sovet fint, og mine lommer indeholdt både mobil (godt nok løbet tør for strøm), og de likvide rester, der ligger inden for det spænd der måtte anses for et forventeligt restbeløb.