Connery

Optagelserne til 2. sæson af Oxen er påbegyndt

Den tidligere jægersoldat Niels Oxen og resten af holdet vender tilbage i den populære serie

Optagelserne på en nye sæson af Oxen er nu påbegyndt. Det melder TV 2, for hvem Oxen har været en af de mest succesfulde dramaserie i de senere år. 

"Danskerne var vilde med første sæson, så jeg er utroligt glad for, at vi kan dele en ny sæson med dem. Seriens fokus på magt og demokrati er altid vigtigt og relevant, og samtidig bliver det en actionfyldt fortælling, når Oxen rykker ud af skoven, og vi følger ham på flugt," siger Pernille Bech Christensen, TV 2 senior executive producer.

ANNONCE
Optagelserne til den nye sæson af 'Oxen' er netop gået i gang. - Foto: Mike Kollöffel/TV 2 - Optagelserne til 2. sæson af Oxen er påbegyndt Optagelserne til den nye sæson af 'Oxen' er netop gået i gang. - Foto: Mike Kollöffel/TV 2

I den kommende sæson vender Jacob Lohmann tilbage til rollen som Niels Oxen, ligesom Josephine Park er retur som PET-agenten Margrethe Franck, Ellen hillingsø som den fordækte PET-chef Frigg og Birgitte Hjort Sørensen som #businesswoman Kajsa Corfitzen. 

I sæson 2 af Oxen er magten igen i kikkerten, hvor den hemmelige elite Danehof arbejder på at vælte regeringen - og som følge deraf demokratiet. 

Den kommende sæson af Oxen kommer til at bestå af seks afsnit, der blandt andet filmes i Frederikshavn, København, på Fyn of i Litauen.  

ANNONCE
Del

Seneste nyt