Connery

Opgradér dit barskab med mundblæste whiskyglas

Nye designs fra Anna Von Lipa.

Hvis du er typen, der sætter pris på et godt glas whisky eller en whiskycocktail, som er blevet shaket på den rigtige måde, så må du heller ikke gå ned på udstyr på glasfronten.

Et solidt bud på en opgradering til barskabets whiskyglas er i år kommet fra den danske virksomhed Anna Von Lipa.

Firmaet er startet af Jytte og Christian Correll i 1996, og deres virksomhed er bosat i Tjekkiet.

I '96 hed virksomheden Anna Bohemia Glass, men blev senere ændret til Anna Von Lipa - og Anna-delen er en hyldest til parrets yngste datter. 

I samarbejde med de ældste og mest fremtrædende glaspusterier i Europa designer og fremstiller parret glaskollektioner med speciale i mundblæst brugskunst.

Et gammelt og traditionelt håndværk signeret af menneskehænder uden spor af robotter og maskiner.

Helt i tråd med nutidens klimadagsorden og egen overbevisning lægges der vægt på bæredygtighed og omtanke. Der bruges i stort omfang genbrugsglas og -emballage og få resurser på transport til kunder. 

Der anvendes naturlige og kemikaliefri farvegranulater, ligesom der spares på farverige kataloger, indpakning og fordyrende mellemled.

Her skaber de en række unikke mundblæste glas i alle afskygninger, hvoraf deres whiskyglas lige fortjener et ekstra kig.

De fås i to farver - rosa og smoke - hvoraf den sidste giver den perfekte slyngelstue/barskab-vibe til dine whisky-drinks.

De fås hos for ca. 125 kroner stykker i 380 ml-størrelser i de fleste bolig-webshops såsom Decorateshop - deres hjemmeside er pt. under ombygning.

Se smoke-whiskyglasset i aktion herunder 'iført' en velrystet Whisky Sour herunder.

Skarpt bud på en mandelgave til levemanden!

ANNONCE
Anna Von Lipa-whiskyglas - Opgradér dit barskab med mundblæste whiskyglas Anna Von Lipa-whiskyglas
Del

Seneste nyt

Annonce