Operation Merkur
Den blodige historie om Høj 107, der ligger nær landsbyen Malene på Kreta.
Der er mange indlysende grunde til, at Kreta er et yndet mål for millioner af turister hvert år. Naturen er barsk og smuk, vejret som regel fremragende, indbyggerne venlige og de historiske seværdigheder mangfoldige.
Hvis man ligger på en af de pragtfulde sandstrande og nyder solen over det azurblå Middelhav, kan man nemt komme til at overse, at Kretas historie er blandt de blodigste i Europa. Kretensernes historie er én lang lidelsesberetning, hvor den ene fremmede magt har afløst den anden som øens hersker: Romere, byzantinere, venetianere, tyrkere og sidst tyskere.
Det er nu længe siden, at de sidste fjendtlige invasionshærer forlod Kreta, men overalt på øen står mindesmærker for de lidelser, som befolkningen har måttet udstå gennem århundreder.
HØJ 107
Et af de mere uortodokse udflugtsmål ligger på et højdedrag mellem Chania og Kisamos. Fra toppen af bakken har man udsigt til en lille flyveplads. I 1941 havde dette højdedrag kodenavnet Høj 107. Den nærliggende landsby hedder Maleme.
En smal sti fører op ad bjergskråningen og ender ved en lille parkeringsplads. Her er der i forvejen fyldt med udlejningsbiler, så det kræver tungen lige i munden, at finde plads til sit eget køretøj.
Det første, der møder én på vej længere op ad bjerget, er et hvidt stenhus af nyere dato. Her hænger der plancher, der tydeligt viser kamphandlinger på øen i de skæbnesvangre dage i 1941. Der ligger også en tyk, læderindbunden bog, hvor de besøgende kan skrive deres navne, eller hvad der nu ellers falder dem ind.
Den kirkegård der ligger heroppe, har et meterhøjt trækors stående for enden af stien og er omgivet af stengærder. Den virker i grunden ret ordinær ved første øjekast. Alligevel er der noget, der er anderledes.
Hvis man ligger på en af de pragtfulde sandstrande og nyder solen over det azurblå Middelhav, kan man nemt komme til at overse, at Kretas historie er blandt de blodigste i Europa. Kretensernes historie er én lang lidelsesberetning, hvor den ene fremmede magt har afløst den anden som øens hersker: Romere, byzantinere, venetianere, tyrkere og sidst tyskere.
Det er nu længe siden, at de sidste fjendtlige invasionshærer forlod Kreta, men overalt på øen står mindesmærker for de lidelser, som befolkningen har måttet udstå gennem århundreder.
HØJ 107
Et af de mere uortodokse udflugtsmål ligger på et højdedrag mellem Chania og Kisamos. Fra toppen af bakken har man udsigt til en lille flyveplads. I 1941 havde dette højdedrag kodenavnet Høj 107. Den nærliggende landsby hedder Maleme.
En smal sti fører op ad bjergskråningen og ender ved en lille parkeringsplads. Her er der i forvejen fyldt med udlejningsbiler, så det kræver tungen lige i munden, at finde plads til sit eget køretøj.
Det første, der møder én på vej længere op ad bjerget, er et hvidt stenhus af nyere dato. Her hænger der plancher, der tydeligt viser kamphandlinger på øen i de skæbnesvangre dage i 1941. Der ligger også en tyk, læderindbunden bog, hvor de besøgende kan skrive deres navne, eller hvad der nu ellers falder dem ind.
Den kirkegård der ligger heroppe, har et meterhøjt trækors stående for enden af stien og er omgivet af stengærder. Den virker i grunden ret ordinær ved første øjekast. Alligevel er der noget, der er anderledes.
Man behøver bare at lytte efter hvilket tungemål, de fleste andre besøgende bruger. Her tales der mestendels tysk. Ikke så underligt, for Maleme er det sidste hvilested for hovedparten af de faldskærmsfolk, der blev dræbt under invasionen.
Gravene ligger på en blomsterdækket skråning, der vender ud mod havet. Der er små stier mellem de flade sten, der ligger ordnet i rækker.
Lange rækker af turister går op og ned mellem de flade sten, der markerer hvor soldaterne ligger begravet, to og to. Ældre underofficerer ved siden af helt unge menige. Nogle leder måske efter en slægtning. Men den jagt kan tage lang tid, for i alt er her begravet mere end 4400 soldater. Af dem faldt 3352 i maj/juni 1941, hvor slaget om øen var hårdest. Faldskærmsjægere, bjergjægere, marinesoldater og Luftwaffe-piloter, begravet side og side.
OPERATION MERKUR
Krigen mod Grækenland havde indtil 1941 været et rent italiensk anliggende, hvor grækerne - med britisk assistance - havde været i stand til at drive italienerne på tilbagetog til det endnu italiensk kontrollerede Albanien. Mussolinis drøm om en genoplivning af det romerske Mare Nostrum ("vores hav" - Middelhavet, red.) viste sig ikke at være specielt sejlivet. En lignende militær katastrofe truede i Nordafrika. Tyskerne skulle ikke blot komme deres Aksepartner til undsætning, men kunne med en erobring af Kreta samtidig sætte sig på kontrollen over den østlige del af Middelhavet. Fra baser på Kreta kunne britiske bombefly ikke blot nå det græske fastland, men også de strategisk vigtige oliefelter i Ploesti, Rumænien. En erobring af øen kunne desuden være et skridt på vejen til en sejr i Nordafrika og mulighed for at nå frem til Suez.
For såvel antikke som moderne invasionsstyrker, fremstår Kreta som noget nær et mareridt. Øen har i dag en veludbygget infrastruktur, men for 50 år siden var vejforholdene elendige, og det bjergrige terræn kunne sætte enhver strateg grå hår i hovedet. Ikke desto mindre står en ny aggressor for døren om morgenen den 20.maj 1941, i skikkelse af general Kurt Students faldskærms
Fra deres befæstede stillinger nær Maleme, kan de græske soldater sammen med deres britiske allierede nærmest vantro se hundreder af faldskærme dale ned imod dem.
Nøglen til Kreta i disse dage er netop Maleme-flyvepladsen, lidt vest for Chania. For tyskerne er den livsvigtig, da der ellers ikke er nogen steder, de kan landsætte deres tunge våben. Antiluftskytset er kraftigere end forventet, og en 1/3 af tyskernes glideplaner og transportfly skydes ned under indflyvningen. Bjergjægere og faldskærmssoldaterne bliver dræbt i hobetal, men i kraft af deres antal, slipper nogle alligevel igennem den kraftige spærreild og får tilkæmpet sig støttepunkter på landjorden. Det samme scenario gentager sig mange andre steder på øen. Overalt lander de tyske faldskærmstropper samtidigt og får en "varm" modtagelse af forsvarsstyrkerne.
På baggrund af de frygtelige tab, beslutter general Student sig den følgende nat til at sætte alt på ét kort og sætter alle reserver ind i et stormløb på Maleme. Styrtbomberne bomber nok engang området massivt, inden glideplanerne og transportflyene ankommer. Mens faldskærmstropperne kæmper forbitret omkring Høj 107, forvandler den lille flyveplads sig på få minutter til en veritabel flykirkegård.
Gravene ligger på en blomsterdækket skråning, der vender ud mod havet. Der er små stier mellem de flade sten, der ligger ordnet i rækker.
Lange rækker af turister går op og ned mellem de flade sten, der markerer hvor soldaterne ligger begravet, to og to. Ældre underofficerer ved siden af helt unge menige. Nogle leder måske efter en slægtning. Men den jagt kan tage lang tid, for i alt er her begravet mere end 4400 soldater. Af dem faldt 3352 i maj/juni 1941, hvor slaget om øen var hårdest. Faldskærmsjægere, bjergjægere, marinesoldater og Luftwaffe-piloter, begravet side og side.
OPERATION MERKUR
Krigen mod Grækenland havde indtil 1941 været et rent italiensk anliggende, hvor grækerne - med britisk assistance - havde været i stand til at drive italienerne på tilbagetog til det endnu italiensk kontrollerede Albanien. Mussolinis drøm om en genoplivning af det romerske Mare Nostrum ("vores hav" - Middelhavet, red.) viste sig ikke at være specielt sejlivet. En lignende militær katastrofe truede i Nordafrika. Tyskerne skulle ikke blot komme deres Aksepartner til undsætning, men kunne med en erobring af Kreta samtidig sætte sig på kontrollen over den østlige del af Middelhavet. Fra baser på Kreta kunne britiske bombefly ikke blot nå det græske fastland, men også de strategisk vigtige oliefelter i Ploesti, Rumænien. En erobring af øen kunne desuden være et skridt på vejen til en sejr i Nordafrika og mulighed for at nå frem til Suez.
For såvel antikke som moderne invasionsstyrker, fremstår Kreta som noget nær et mareridt. Øen har i dag en veludbygget infrastruktur, men for 50 år siden var vejforholdene elendige, og det bjergrige terræn kunne sætte enhver strateg grå hår i hovedet. Ikke desto mindre står en ny aggressor for døren om morgenen den 20.maj 1941, i skikkelse af general Kurt Students faldskærms
Fra deres befæstede stillinger nær Maleme, kan de græske soldater sammen med deres britiske allierede nærmest vantro se hundreder af faldskærme dale ned imod dem.
Nøglen til Kreta i disse dage er netop Maleme-flyvepladsen, lidt vest for Chania. For tyskerne er den livsvigtig, da der ellers ikke er nogen steder, de kan landsætte deres tunge våben. Antiluftskytset er kraftigere end forventet, og en 1/3 af tyskernes glideplaner og transportfly skydes ned under indflyvningen. Bjergjægere og faldskærmssoldaterne bliver dræbt i hobetal, men i kraft af deres antal, slipper nogle alligevel igennem den kraftige spærreild og får tilkæmpet sig støttepunkter på landjorden. Det samme scenario gentager sig mange andre steder på øen. Overalt lander de tyske faldskærmstropper samtidigt og får en "varm" modtagelse af forsvarsstyrkerne.
På baggrund af de frygtelige tab, beslutter general Student sig den følgende nat til at sætte alt på ét kort og sætter alle reserver ind i et stormløb på Maleme. Styrtbomberne bomber nok engang området massivt, inden glideplanerne og transportflyene ankommer. Mens faldskærmstropperne kæmper forbitret omkring Høj 107, forvandler den lille flyveplads sig på få minutter til en veritabel flykirkegård.
Tyskerne sidder fast i deres hårdt tilkæmpede stillinger, og samme nat trækker englænderne sig tilbage fra Høj 107. Dermed har tyskerne nu deres støttepunkt på øen. Men for mange bliver Maleme og omegn det sidste hvilested. Når de britiske elitesoldater - bl.a. fra Highlander-regimenterne Argyle og Sutherland - ikke var i stand til at slå tyskerne tilbage, skyldes det også, at briterne hverken rådede over fly (der af uransagelige årsager var blevet kommanderet tilbage til Egypten) eller kampvogne. Englændernes eneste trumfkort er admiral Cunninghams stærke flåde, der imidlertid er sårbar overfor Luftwaffes herredømme i luften.
Den 22. forstærkes tyskerne med yderligere 2000 bjergjægere, og disse forstærkninger bringer endegyldigt Maleme på angribernes hænder. Tre dage senere forlader den græske konge Georg II Kreta for at gå i eksil i Egypten. Få dage efter giver London øens allierede øverstbefalende, new zealænderen Freyberg, ordre til at evakuere de britiske tropper. Den 1.juni 1941, tretten dage efter invasionens start, må evakueringen opgives, efter at 16.500 mand er bragt til Nordafrika. De restende britiske styrker overgiver sig.
Det betyder ikke slutningen på krigshandlingerne, for i de næste fire år vil den kretensiske modstandsbevægelse føre en nådesløs guerillakrig mod de tyske besættelsestropper.
MALEME
Militærhistorisk regnes Operation Merkur for et sandt lærebogsstykke indenfor luftbårne operationer. Selvom den viste sig at være af nærmest selvmorderisk karakter og udvikler sig til et sandt slagtehus for de tyske faldskærmstropper, der indtil da havde et ry for at være uovervindelige. Men prisen for sejren på Kreta var høj. Så høj, at det samlede tyske faldskærmskorps aldrig siden bliver indsat i samme målestok. De vil kunne kæmpe defensivt for resten af krigen. På D-dag, ved Monte Cassino i Italien og foran Leningrad.
De katastrofale tyske tabstal - mange erfarne officerer og underofficerer faldt sammen med de dygtigste piloter - lå i kortene fra begyndelsen. For det første havde ULTRA - den britiske kontraspionage - knækket de tyske koder og vidste godt, hvad der var i vente. For det andet fejlbedømte tyskerne stemningen hos indbyggerne; de troede rent faktisk, at de ville blive hilst som befriere! Det tredje problem var, at antallet af britiske soldater var tre gange så højt som ventet, eftersom det britiske ekspeditionskorps i Grækenland var blevet evakueret til netop Kreta. Disse soldater var bestemt ikke så demoraliserede, som tyskerne havde ventet, at de ville være. Sidst, men ikke mindst, havde tyskerne til Operation Merkur ændret på deres ellers så succesfulde taktik: De ville operere i mindre enheder overalt på én gang, i stedet for at angribe koncentreret på ét sted. Den nye taktik gav bagslag, og mange soldater gik i baghold straks efter landingen, ramlede direkte ned i de britiske stillinger eller blev dræbt, mens de hang svævende i deres faldskærme.
Den 22. forstærkes tyskerne med yderligere 2000 bjergjægere, og disse forstærkninger bringer endegyldigt Maleme på angribernes hænder. Tre dage senere forlader den græske konge Georg II Kreta for at gå i eksil i Egypten. Få dage efter giver London øens allierede øverstbefalende, new zealænderen Freyberg, ordre til at evakuere de britiske tropper. Den 1.juni 1941, tretten dage efter invasionens start, må evakueringen opgives, efter at 16.500 mand er bragt til Nordafrika. De restende britiske styrker overgiver sig.
Det betyder ikke slutningen på krigshandlingerne, for i de næste fire år vil den kretensiske modstandsbevægelse føre en nådesløs guerillakrig mod de tyske besættelsestropper.
MALEME
Militærhistorisk regnes Operation Merkur for et sandt lærebogsstykke indenfor luftbårne operationer. Selvom den viste sig at være af nærmest selvmorderisk karakter og udvikler sig til et sandt slagtehus for de tyske faldskærmstropper, der indtil da havde et ry for at være uovervindelige. Men prisen for sejren på Kreta var høj. Så høj, at det samlede tyske faldskærmskorps aldrig siden bliver indsat i samme målestok. De vil kunne kæmpe defensivt for resten af krigen. På D-dag, ved Monte Cassino i Italien og foran Leningrad.
De katastrofale tyske tabstal - mange erfarne officerer og underofficerer faldt sammen med de dygtigste piloter - lå i kortene fra begyndelsen. For det første havde ULTRA - den britiske kontraspionage - knækket de tyske koder og vidste godt, hvad der var i vente. For det andet fejlbedømte tyskerne stemningen hos indbyggerne; de troede rent faktisk, at de ville blive hilst som befriere! Det tredje problem var, at antallet af britiske soldater var tre gange så højt som ventet, eftersom det britiske ekspeditionskorps i Grækenland var blevet evakueret til netop Kreta. Disse soldater var bestemt ikke så demoraliserede, som tyskerne havde ventet, at de ville være. Sidst, men ikke mindst, havde tyskerne til Operation Merkur ændret på deres ellers så succesfulde taktik: De ville operere i mindre enheder overalt på én gang, i stedet for at angribe koncentreret på ét sted. Den nye taktik gav bagslag, og mange soldater gik i baghold straks efter landingen, ramlede direkte ned i de britiske stillinger eller blev dræbt, mens de hang svævende i deres faldskærme.
Når man på en solrig dag står på kirkegårdens øverste plateau og ser ud over vandet, er der noget uvirkeligt over stedet. Det er svært at fatte, hvilke rædsler der må være fundet sted på denne smukke ø for et halvt århundrede siden. At himlen engang var fyldt med hvide faldskærme. Men den blomsterklædte skråning er beviset på historien og stedets melankoli maner til eftertanke. "Deres død skal for altid forpligte os til at bevare freden mellem folkeslagene" står der på en sort tavle lige inden man kommer op til gravstenene.
Maleme-kirkegården står som et mindesmærke over den pris, man som aggressor må betale for en militær sejr. Mens man står her, kan man jo spekulere over, hvorvidt det var det hele værd. Et blik ud over skråningen, synes at indeholde et tavst svar: At de eneste invasionsstyrker der i dag er velkomne, er de tungt lastede charterfly, der lander i Chania og Heraklion. Dem tager man til gengæld godt imod. Men som turist bør man ikke glemme, at Kreta er mere end blot sandstrande og blå himmel.
De, der besøger Maleme, går derfra med håbet om, at det sidste blodige kapitel i Kretas historie, er skrevet her.
For de der er blevet nysgerrige, kan man anbefale et besøg på Marinemuseum i Chania, hvor en stor del af 1.sal er helliget til årerne 1941-44.
Akti Kountourioti (v/indsejlingen til den gamle havn)
Daglige åbningstider: 10-16
500 Drachmer pr. person
Maleme-kirkegården står som et mindesmærke over den pris, man som aggressor må betale for en militær sejr. Mens man står her, kan man jo spekulere over, hvorvidt det var det hele værd. Et blik ud over skråningen, synes at indeholde et tavst svar: At de eneste invasionsstyrker der i dag er velkomne, er de tungt lastede charterfly, der lander i Chania og Heraklion. Dem tager man til gengæld godt imod. Men som turist bør man ikke glemme, at Kreta er mere end blot sandstrande og blå himmel.
De, der besøger Maleme, går derfra med håbet om, at det sidste blodige kapitel i Kretas historie, er skrevet her.
For de der er blevet nysgerrige, kan man anbefale et besøg på Marinemuseum i Chania, hvor en stor del af 1.sal er helliget til årerne 1941-44.
Akti Kountourioti (v/indsejlingen til den gamle havn)
Daglige åbningstider: 10-16
500 Drachmer pr. person
