Enhver gamer ved, at forskellen mellem liv og død kan være, at internetforbindelsen er for dårlig. Du kender garanteret den blandede følelse af desperation og raseri, der opstår, når man er midt i et online-spil, og alt pludselig begynder at hakke – og inden man ser sig om, er man blevet pløkket bagfra. Ikke fedt. Og når man er færdig med at hamre hovedet ned i keyboardet, kan man høre at ens forældre/kæreste/søskende har tændt for Netflix. Selv om man igen og igen har beordret dem til at lade være, mens spillet er i gang.
Løsningen er faktisk ganske enkel, og den hedder fibernet. Du har hørt om det, men måske ikke rigtigt tænkt nærmere over det – men det er fremtiden, især for dig, der er passioneret gamer eller elsker at streame serie og musik. Med fibernet får du nemlig hurtigt internet, og hvis du finder den rigtige udbyder også internet til en god pris.
Hvis du ikke allerede ved, hvad fibernet er, og hvorfor det er så meget bedre end for eksempel en ADSL-forbindelse, er der her lidt baggrundsviden: Fibernet er en avanceret form for bredbåndsforbindelse, der består af kabler gravet ned i jorden. I kablerne ligger små lysledere, der er supertynde strenge af glas eller plastik, som ikke er tykkere end et menneskehår. Disse lysledere fungere som små “spejle”, som sender data gennem kablerne med lysets hastighed – heraf navnet “lysledere”. Dette giver mulighed for at levere helt enormt store båndbredder, og altså hurtigt internet til en god pris. Faktisk viser beregninger, at man kan samle alle Danmarks eksisterende ADSL-forbindelser i et enkelt fiberkabel – så effektivt er fibernet.
Det er allerede i dag muligt at connecte til fibernet mange steder i Danmark, og nettet bliver hele tiden udvidet. Der investeres i disse år milliarder af kroner i at udbrede internet over hele landet. Indtil for nylig har det især været de større byer, der har haft glæde af hurtigt internet til en god pris gennem fibernet. Men landdistrikterne er i stigende grad kommet med på vognen – ikke mindst fordi en række virksomheder rundt om har råbt højt og krævet, at der snart sker noget.
Og det skal du bare være glad for, for det betyder, at du også kan få det samme hurtige internet, og derfor kan slippe for at bekymre dig om, at andre i din husholdning er så drønirriterende, at de absolut skal på nettet, når du sidder midt i Fortnite, Counter Strike, eller hvad der nu er dit favoritspil.
Der er en række internetudbydere, der tilbyder hurtigt internet gennem fibernet. Ved at kontakte en af disse, kan du finde ud af, om fibernet allerede er blevet gravet ned i dit område, eller om det er på vej. Hvis du bor i lejlighed, vil det som regel kræve, at din beboerforening enes om at installere fibernet. Nogle steder sker det helt automatisk, og andre steder kan det være en god idé selv at tage initiativ – hvis bestyrelsen består af gamle nisser, der er tilfredse med at kunne sende en mail til børnebørnene hver 14. dag, er det måske ikke lige fibernet, der står højest på agendaen. Hvis du til gengæld bor i eget hus, skal du tilsluttes hovedkablet ved hjælp af en stikledning fra dit hjem. Det kræver lidt gravearbejde og koster nogle penge – men igen kan din internetudbyder rådgive dig i forhold til den billigste løsning, og om du eventuelt kan få tilskud fra din kommune.