Mobil
OnePlus sætter strøm til nyt flagskib
OnePlus 10 Pro lanceres først i Kina
Årets første flagskibssmartphone er nu blevet præsenteret: OnePlus 10 Pro er navnet, og smartphonen der indledningsvist lanceres i Kina 13. januar, finder senere i 2022 vej til Europa.
Hjertet i den nye model er en kombination af seneste chipteknologi fra Qualcomm og et spændende kamera-setup, der er tunet i samarbejde med kameraproducenten Hasselblad.
Oneplus 10 Pro drives af Qualcomm Snapdragon 8 Gen1, som angiveligt byder på endnu højere hastighed, end sidste års Snapdragon 888: Alene processoren som er otte-kernet, leverer op til 3 GHz processorkraft, mens den indbyggede kunstige intelligens er godt og vel fire gange hurtigere end forgængeren.
Oven i dette er smartphonen udstyret med 12GB RAM. Samme teknologi introducerer et endnu hurtigere 10 Gigabit 5G modem i mobilen.
Den nye Pro-model fra OnePlus har altså et hjerte, som har mere end rigeligt kraft til at trække de opgaver, man kunne overveje at byde en smartphone.
Skærmen på OnePlus 10 Pro er 6.7" stor, med QHD+ (1440×3216 pixels) opløsning, og en flydende 120 Hz opdateringshastighed.
Det helt store showstykke i den nye OnePlus-mobil er kameraet, som er det 2. skud i samarbejdet mellem OnePlus og Hasselblad. Triple-cam setuppet består af et hovedkamera på 48 megapixel, et ultravide-kamera på 50 megapixel og et telefoto-kamera på 8 megapixel. Kamerateknologien i dette setup gør det muligt for brugere at skyde fotos i 10-bit farve – og også vise dem i samme format. Konventionelle smartphones skyder farver i 8-bit, men 10 bit giver teoretisk 64 gangen mere farve i billederne.
Ud over et regulært ultrawide kamera, der giver et skudfelt på 110 grader, er der også mulighed for – takket være AI – at kombinere linsernes effekt til at skyde billeder med ultra-ultra wide format på 150 grader.
SuperVOOC?
En anden vigtig flagskibsfeature, som OnePlus er ved at være bredt kendte for, er muligheden for at lade smartphonen lynhurtigt op. I 10 Pro skydes effekten endnu højere op, og OnePlus 10 Pro understøtter 80 Watt SuperVOOC-opladning, som kan fylde det 5.000 mAh store batteri op fra 1-100% kapacitet på 32 minutter. Hvis ikke man er til kablet ladning, understøtter smartphonen også trådløs opladning med 50 Watt, som giver en komplet trådløs opladning på 47 minutter.
En 80 Watt ladebrik medfølger i øvrigt, hvis man køber OnePlus 10 Pro.
OnePlus 10 Pro: Pris og tilgængelighed
Det nye flagskib, OnePlus 10 Pro lanceres i Kina den 13. januar 2022.
OnePlus oplyser at modellen får global lancering "senere i 2022".
Mobilen lanceres i farverne Emerald Forest og Volcanic Black