Connery

OnePlus 8 Pro [Test] - På toppen

Et ægte flagskib fra OnePlus!

5 ud af 6 stjerner

Med en historie der går tilbage til 2014, har OnePlus igennem tidens løb fokuseret på at levere gode smartphones, der leverede på de punkter, der betød mest for deres kunder: Gode smartphones, med gode features og uden unødvendige gimmicks, til en fair pris. 

Men med forårets produktafsløring, træder OnePlus ind på en ny scene - de har taget tilløb til den, med de seneste Pro-modeller, men denne gang er det sikkert: OnePlus vil sælge high-end smartphones. 

OnePlus 8 Pro er den mest fuldendte smartphone, jeg til dato har set fra brandet. Man har med den nye Pro-model løftet sig fra at være en fræk udfordrer, der gør det meste til en fornuftig pris, til at gå direkte efter struben på konkurrenterne. Der er ikke rigtigt sparet på noget, men det ses også på prismærket, der har fået et nøk op, i forhold til tidligere topmodeller fra OnePlus. 

ANNONCE
OnePlus 8 Pro introvideo
OnePlus 8 Pro [Test] - På toppen

Ved første blik, synes jeg faktisk ikke at den nye OnePlus 8 Pro lignede en markant opgradering fra efterårets OnePlus 7T Pro, designet minder om forgængeren, skærmen er opgraderet fra 90 Hz til 120 Hz og komponenter er blevet opgraderet til den nyeste udgave - men det samme kan man sige for de fleste smartphones. 

Men det er en markant opgradering. 

OnePlus 8 Pro går efter at krydse alle “flagskibs”-boksene af. Den har en hurtig og højopløst skærm, den er et RAM-monster, den har nyeste Snapdragon-chipset med 5G netværk, IP-certificering, et kamera der ikke bare pleaser - men udfordrer, og der er også ENDELIG blevet plads til trådløs opladning hos OnePlus. 

Det hele er egentlig gode sager og bedre end godt nok - og OnePlus er klar til, at gå direkte i clinch med Samsung. 

ANNONCE
OnePlus 8 Pro [Test] - På toppen

Designet

OnePlus introducerede sidste år et design med deres 7 Pro-model, der med bløde kurvede kanter og bagside, var en afstikker fra deres tidligere modeller - og et skridt nærmere på et næsten defacto Android-design, der også er yndet hos Samsung og Huawei. OnePlus 8 Pro kører filosofine videre, i en formfaktor, der udgør deres største fysiske model til dato. 

Den kurvede skærm er blevet endnu mere kurvet, den holdes sammen af en metalrammer der omkranser den 6.78” store skærm og bagsiden der består af flere lag glas og i de fleste tilfælde et satin-finish - der gør den store smartphone en anelse lettere at holde på. 

På bagsiden er kamera-setuppet stadig holdt i en række der går ned langs midten af devicet. Kamera-”bumpet” på bagsiden er mærkbart højere end forgængeren, og hvis man føler sig generet af den slags, er man uden undtagelse nødt til at bruge et cover - det gør de fleste heldigvis i forvejen. Men på den positive side, gør den symmetriske placering af kameraet, at smartphonen ikke glider eller får slagside, når den ligger på et bord. 

ANNONCE
Højt kamerabump. - OnePlus 8 Pro [Test] - På toppen Højt kamerabump.

Knapperne er gengendelige for OnePlus-fans, og slider-knappen der lader dig indstille lyd-tilstanden med et fysisk snuptag er stadig til stede. 

Den bedste forbedring i designet mellem OnePlus 8 Pro og forgængeren, er en meget praktisk en af slagsen. Det motoriserede pop-up front kamera, er blevet udskiftet med et in-screen drop-notch, der er placeret i øverste venstre hjørne af skærmen. I am very pleased. 

Gennemgående er det en flot designet stor smartphone.

ANNONCE
OnePlus 8 Pro [Test] - På toppen

Skærmen: GOD

OnePlus har mange gode features, der alle er værd at snakke om - men det der binder det hele sammen er skærmen, og skærmen - den er mega lækker. 

Størrelsen på 6.78” gemmer på et flydende AMOLED display i QHD+ opløsning, det er 3168x1440 pixels, med en pixeltæthed på 513 ppi. Skærmen byder på en for OnePlus ny skærmratio på 19.8:9, så altså en højere skærm, end OnePlus-brugeren har været vant til. 

Det helt store salgstrick her er skærmens opdateringshastighed på 120 Hz, men det er ikke et trick - og modsat nogle af de øvrige fabrikanter, understøtter telefonen 120 Hz i fuld opløsning. 

Det der med opdateringshastigheden, har jeg talt om tidligere. Det er et udtryk for hvor hurtigt skærmbilledet opdateres, på smartphones har standarden længe været 60 Hz, mens de seneste toptelefoner er begyndt at udbyde 120 Hz - og en enkelt spiller; gamertelefonen fra Razer, har gjort det siden 2018. OnePlus brød selv de 60 Hz sidste år, med en opgradering til 90 Hz - og har altså nu taget skridtet op til toppen af den nuværende standard.

Det giver en mærkbart mere flydende oplevelse under brug... Det er lækkert, men lad være med at prøv det, før du rent faktisk har planer om at opgradere til en ny smartphone, det er nemlig også helt forfærdeligt at gå tilbage til 60 Hz, skal jeg hilse at sige. 

Desuden gemmer skærmen også på en indbygget fingeraftryksscanner.

ANNONCE

Hurtig, hurtigere, Snapdragon 865?


OnePlus har udstyret deres 8-serie med Snapdragon 865. 
Det er det seneste high-end mobilchipset fra Qualcomm, og det er et powerhouse, der byder på en heftig octa-core processor, Adreno 650 grafikchip, og 5G netværk. 
Sidstnævnte er stadig totalt ubrugeligt i Danmark, og det gør uden tvivl telefonen dyrere, men med de nyeste high-end chips, er det ikke længere muligt at fravælge - det hurtige mobilnet er på vej, og alverdens sølvpapirshatte kommer ikke til at stoppe det. Men samtidig er du bedre fremtidssikret, når det nu ikke kan være anderledes. Nuvel.

Men OnePlus 8 Pro trækker ekstremt gode resultater ud af Snapdragon 865. En test på GeekBench fem trækker en single-core score på 900 og en multicore-score på 3306. Det er bedre tal end både Huawei P40 Pro og Samsung Galaxy S20 Ultra - og faretruende tæt på iPhone 11 Pro Max, der har lagt solidt på toppen siden efteråret. 

ANNONCE
OnePlus 8 Pro [Test] - På toppen

Det er klart at en direkte processortest ikke afgør om telefonen er god - men den ER hurtig, og hvis man kan lide at pege fingre, af vennernes smartphone-valg, er det værd at tage med. 

Der mangler heller ikke hukommelse på OnePlus 8 Pro, modellen jeg har testet er varianten med 12GB LPDDR5 RAM, men den "lille" model, med 8GB RAM er heller ikke underdimensioneret. 

Den nye RAM type er hurtigere end DDR4 og samtidig mere effektiv i strømforbruget, hvilket er ret nødvendigt, med en strømkrævende skærm og et 5G netværk, der forhåbentlig snart er klar til at rive data ud af luften. 

Når det kommer til lagerpladsen, gør OnePlus det simpelt: Du får 128 GB med den lille variant og 256 GB med den store variant - Der er ingen mulighed for ekstra udvidelse med hukommelseskort. 

ANNONCE
OnePlus 8 Pro [Test] - På toppen

OnePlus er bedre med på kameraet, end nogensinde

Kameraet har været et stort opgraderingspunkt for OnePlus. De har altid været okay med, ikke det dårligste, ikke det bedste - men når man kæmper om toppen, skal der ekstra kræfter i indsatsen. 

Det primære kamera er et Quad-cam, og den helt store investering kommer i det 48 megapixel store primære kamera, der benytter en Sony-sensor og et kæmpe apertur, der gør det mulgt at tage mere lys ind - og som vi alle efterhånden ved - Mere lys = bedre fotos. 

Det dernæst er der zoom-mani med et telefoto-kamera, der trækker 3 x reel zoom og 30 gange digital zoom - der forbedres med optisk stabilisering. 

Den gode overraskelse i dette setup kommer i det tredje kamera, der er 48 megapixel ulta-vidvinkel kamera, som giver mulighed for fede wide-skud, men også fantastisk gode makrolinser. 

Fjerde og sidste kamera er et farvefilter-kamera, der i sig selv mest af alt muliggør lidt gimmick-agtige fotos med "kunstneriske lyseffekter og filtre" i praksis gør det ikke noget, som man ikke kunne fikse i en efterredigering - men nice-to-have. 

ANNONCE

Foto-softwaren på OnePlus led før i tiden af, ikke at være helt på linje med konkurrenterne, men de seneste par iterationer har stille og roligt rettet op på manglerne, og denne gang er vi tættere på perfekt. 

En anden ting OnePlus - som alle andre, har slået sig på, er gode low-light fotos... Det er som sådan heller ikke forkert - men lige på det punkt, kommer den til kort overfor blandt andet Huawei P40 Pro og Samsung Galaxy S20 Ultra. 

ANNONCE
OnePlus 8 Pro [Test] - På toppen

Et dyk ned i feature-kassen: Bedste trådløse opladning til dato

Trådfri opladning er nice - men OnePlus har kategorisk undgået det, altså indtil nu. Og når de endelig kommer på banen, er det ret imponerende. 

OnePlus 8 Pro er udstyret med 'Warp Charge 30 Wireless'.

Standarden fungerer med OnePlus nye trådfri oplader, der altså er en 30 Watt trådløs oplader, der gør alverdens Qi-opladere og andre løsninger til skamme - i hvert fald på hastigheden. På den trådløse oplader kan 8 Pro trække 50% på batteriet på en halv time. Det er ret fantastisk. 

OnePlus egen trådløse oplader skal dog købes seperat, og er ikke helt billig - den har tilgengæld også en dedikeret genkendelseschip og en indbygget blæser, der trækker varme fra batteriet under opladning. Men gængse trådløse opladere fungerer også - så hvis du allerede ejer en, kan den sagtens bruges. Det går bare ikke lige så hurtigt. 

ANNONCE

Hvis det skal gå endnu hurtigere med opladning, kan man selvfølgelig smide OnePlus signatur-ladekabel i USB-C porten, og benytte Warp Charge 30T, der fylder et halvt batteri op på 23 minutter. 

Her har man også optimeret telefonens software, så opladningsprocessen lærer et genkende dine mønstre. Det gør den så i stand til - på kort tid - at vide hvornår du står op om morgenen, for først at aktivere de sidste par procenters ladning lige op til brug. Det er godt for batteriet - så godt for dig. 

Batterikapaciteten på 4510 mAh er pæn, men også nødvendig - og især hvis du insisterer på at køre på 120 Hz ved maxopløsning hele tiden, det er nemlig væsentligt mere strømkrævende end Full HD 120 Hz, som er standardindstillingen. 

Displayet benytter dog en række adaptive teknologier, der egentlig sørger for, at du hele tiden har den optimale oplevelse, der også tager strømforbruget i højde, hvis du ikke er en pilfinger som mig. 

Foruden ovennævnte understøtter modellen også den nye WiFi 6 standard, der gør det hurtigere at bruge internettet hjemme og på job, hvis routeren ellers understøtter det. 

ANNONCE

Dommen

OnePlus har givet den fuld skrue med deres nye topmodel, og der er ingen tvivl om, at kampen er sat ind, for at konkurrere mod de eksisterende premium-brands. 

Hånden på hjertet, løfter OnePlus 8 Pro opgaven et tilfredsstillende niveau, og resultatet er en high-end Android-telefon, der på alle måder har berettiget sig til en indplacering i toppen af feltet. 

Kraftindsatsen fra OnePlus har resulteret i en smartphone der er ekstremt hurtig, og helt igennem med på hardwarefronten. 

Små ting kunne forbedres til næste gang: 

Kamerabumpet virker for voldsomt, det er givetvis resultatet, af en opgradering på kamera-komponenterne, men det er allerede en stor smartphone, og den må i hvert fald ikke blive endnu tykkere næste gang. 

De kurvede skærmkanter ser lækre ud, men er for følsomme, når man rent faktisk har en stor hånd - og kaster sig ud i, at forsøge sig med enhåndsbetjening. 

Som sagt, småting - men værd at tage med. OnePlus 8 Pro er ikke et dumt køb, heller ikke selv om den er blevet dyrere end sidste model - for denne gang er konkurrenterne de helt store - og niveauet er næsten jævnt, og på den måde holder OnePlus deres løfte, ved at tilbyde en fantastisk smartphone, til en relativ god pris. 

Pris og tilgængelighed

  • OnePlus 8 Pro Onyx Black 8GB RAM/128GB lager koster 6.999,- kroner
  • OnePlus 8 Pro Glacial Green 12GB RAM/256GB lager koster 7.899,- kroner 
  • OnePlus 8 Pro Ultramarine Blue 12GB RAM/256GB lager koster 7.899,- kroner

Alle modellerne kan forudbestilles nu og lander i butikkerne den 21. april 2020.

Den "lille" variant forhandles blandt andet af 3.dk (Med gratis Bullets 3 headset ved  forudbestilling) og Telenor

Mens de store varianter forhandles af af OnePlus, Proshop, Elgiganten, Yousee og Telia. 

ANNONCE
OnePlus 8 Pro - Specifikationer

Skærm: 6.78" AMOLED 1440x3168 pixels, 513 ppi, 120 Hz opdateringshastighed
Dimensioner: 165.3x74.4x8.5mm
Vægt: 199 gram
Chipset: Qualcomm Snapdragon 865
CPU: Octa-core
Grafikchip: Adreno 650
RAM: 8GB/12GB LPDDR5
Lagerplads: 128GB/256GB UFC 3.0
Kamera: Quad (48MP+8MP telefoto+48MP ultrawide+5MP color cam)
Frontkamera: 16MP wide
Lyd: Stereo, Dolby Vision
Styresystem: Android 10 + Oxygen 10
Forbindelser: WiFi 6, 5G (4G, 3G), GPS, Bluetooth, NFC, NanoSIM
Batteri: 4510 mAh, 30 Watt fast charge + 30 Watt trådløs opladning, reverse wireless charging 3 Watt. 
Farver: Glacial Green, Ultramarine Blue, Onyx Black
Vand- og støvtæt: Ja, IP68 certificeret

Læs mere om OnePlus 8 Pro på OnePlus.com

ANNONCE
Del

Seneste nyt