Connery

Her er OnePlus 7T

OnePlus 7T er en prisbillig smartphone med smæk på

OnePlus 7T blev allerede præsenteret for en stor del af verden, under et lanceringsevent i Indien tilbage i september, men nu er den nye smartphone også klar til Europa.

Med OnePlus 7T fastholder smartphonemærket deres produktmønster, med at udgive en optimeret forbedret version af deres forårsnyhed, men 7T repræsenterer en række større forbedringer, end vi plejer at se i OnePlus' T-modeller.

ANNONCE
Dropnotch på 7T - Her er OnePlus 7T Dropnotch på 7T

Den helt store nyhed her, er at OnePlus nu også har smidt en sprød 90 Hz AMOLED skærm i - noget der i foråret var forbeholdt den nytilkomne OnePlus 7 Pro-model.

I 7T trækker den 6.55" store skærm igennem med en FHD-opløsning på 2400x1080 pixel - mens den nye 7T Pro byder på en endnu vildere skærmopløsning.

ANNONCE
Her er OnePlus 7T

7T er også opgraderet i forhold til forgængeren på kamera-fronten. Den nye model har et Triple-kamera setup, der minder om det vi ser i storebror 7T Pro.

Hoved-kameraet er et 48 megapixel Sony IMX 586, mens der også er blevet plads til en 8 megapixel vidvinkel-sag, og et telephoto-kamera på 12 megapixel - dette har 2x optisk zoom, mens Pro-versionen er udstyret med en bedre variant.

ANNONCE
Her er OnePlus 7T

Chipsettet er opgraderet fra Snapdragon 855 til 855+, der giver 15% bedre ydelse.

Derudover har vi 8 GB RAM, og 256 GB lager, baseret på den lynhurtige UFS-teknologi, som også ses i seneste Samsung Note.

Batteriet holdes lige under flagskibsniveau med 3800 mAh, men til gengæld med WarpCharge 30T lynopladning, der smækker 70% på batteriet I løbet af en typisk dansk frokostpause: 30 minutter.

OnePlus 7T kommer i butikkerne den 17. oktober. Vejledende salgspris: 4.699 kroner.

ANNONCE
OnePlus 7T - Specifikationer

Skærm: 6.55" AMOLED - opløsning: 2400x1080 pixels, Gorilla Glas 3D
Dimensioner: 160.9x44.8x8.1 mm.
Vægt: 190 gram
Styresystem: Android 10 med Oxygen OS
Chipset: Qualcomm Snapdragon 855+, octa-core processor op til 2.96 GHz.
Hukommelse: 8 GB RAM LPDDR4X
Lager: 256 GB UFS 3.0
Batteri: 3800 mAh - understøtter WarpCharge 30T fast charging.
Primært kamera: Triple-kamera 48 MP + 8 MP telefoto + 16 MP ultra wide. 3 x optisk zoom.
Frontkamera: Pop-up 16 MP Sony.
Andet: Dual stereo højttalere, In-display fingeraftrykscanner, Face Unlock, DUAL-SIM.

ANNONCE
Del

Seneste nyt