Connery

OnePlus 7 Pro [Test]

Er OnePlus blevet pro?

5 ud af 6 stjerner

OnePlus har stille og roligt bevæget sig væk fra deres startpunkt, der betød en fornuftig spec’et smartphone, til en umanérlig god pris. 

Tendensen er gået mere i retning af konkurrenterne i flagskibs-segmentet; iPhone, Samsung Galaxy S-serien, Huaweis P-serie og flere. 

I år har smartphonemærket så taget skridtet fuldt ud, med OnePlus 7 Pro, der på alle ledder og kanter, går efter toppen af markedet. 

OP 7 Pro er nemlig en vild sag, der byder på best-in-class chipset, triple-lens kamera, et motoriseret selfie-kamera, op til 12 GB RAM og et lynhurtigt display, der gør mange af konkurrenterne til skamme. 

Alt dette i en smartphone, der i dyreste variant kan erhverves for 6.399 kroner. 

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men er det så det? 

ANNONCE
OnePlus 7 Pro

Designet

OnePlus tager en radikal afstikker fra deres tidligere designs, med en ny retning - der minder umiskendeligt meget, som noget vi har set fra andre fabrikanter. 

Det er nok et ganske kalkuleret skridt, i et forsøg på at tiltrække kunder i top-segmentet, for OnePlus har valgt at gå med et design, der binder en kurvet front og en bagside i hærdet glas, sammen omkring en metalramme i midten. Det lettere kurvede design så vi først hos Samsung, men siden da, er en del af de øvrige fabrikanter gået samme vej - og nu også OnePlus. 

I og for sig er det et godt træk, for de kurvede sider, gør den forholdsvis store telefon lettere at betjene, men det er en afstikker fra det vi kender, fra mærket. 

ANNONCE
OnePlus 7 Pro [Test]


Når det så er sagt, gør designet sig meget godt, og mens den flashy Nebula Blue spiller i farvespektret mellem sort og blå, er Almond - en mere clean, næsten guldagtig løsning, der stadig påkræver sig opmærksomhed, mens Mirror Gray holder sig i det mere afdæmpede, der passer så godt til det nordiske klima. 

Det absolut mest iøjenfaldende ved designet af OnePlus 7 Pro, er skærmen, der holdes helt clean uden kameranotches. En stor, dejlig overflade. Ingen forstyrrelser. 

ANNONCE
OnePlus 7 Pro [Test]

Frontkamera og festtricket

For at slippe afsted, med at undgå kameranotches, har OnePlus bygget selfie-kameraet ind i en motoriseret mekanisme. Kameraet popper op, når det skal bruges, og kører ned igen når der ikke er behov. Det går meget flydende og lynhutigt. 

Her kan man som bruger godt sætte det største, kritiske spørgsmål ved telefonen: For er en motoriseret enhed, ikke et stykke, der er sårbar overfor defekter? 

Det umiddelbare svar er: Jo. 

Men OnePlus har også selv været opmærksom på dette, og ifølge deres udsagn, kan frontkameraet hodle til 150 åbninger om dagen - i mere end 5 år. 

For yderligere at sikre mekanismen, har OnePlus indbygget en sikkerhedsfunktion, som er det jeg henviser til som ‘partytricket’ (Men lad nu være med at gøre det!): 

OP 7 Pro, benytter nemlig det indbyggede gyroskop, til at opdage om man taber telefonen. Hvis et frit fald registreres, mens frontkameraet er i aktion, registrerer telefonen det på et splitsekund, og kører kameraet i, længe inden enheden rammer jorden. 

Frontkameraet er på 16 megapixel, med en f/2.0 blænde og Auto-HDR. Fotokvaliteten på selfie-kameraet er ganske god, men ikke overdøvende fantastisk, det har en tendens til at overeksponere lidt for meget, til min smag. 

ANNONCE
OnePlus 7 Pro [Test]

Triple-kamera

Det pirmære kamera, i hvert fald hvis selfies ikke er det eneste man går op i, er et seriøst skridt op for OnePlus. 

Her gør man brug af tre linser, til forskellige formål. Det primære er en 48 megapixel linse, der gør et umanerligt godt arbejde - den bakkes så op af en 8 MP telefoto linse og en 16 megapixel ultrawide linse. 

Jeg må sige, at jeg godt kan lide denne måde at bygge smartphonekameraer på - i stedet for lave en masse vilde overlap, er der simpelthen en linse til hvert tænkeligt formål, der så arbejder sammen helt gnidningsfrit i kameraappen. 

Her er det blevet muligt med optisk billedstabilisering (forventet) og 3x zoom (minimum for en flagskibskiller)

Videokvaliteten er også god, som man kan forvente - 2160p ved 60 FPS og 480 FPS slowmotion, hvis man går ned i 720p. 

Kameraet har modtaget en ganske flot score på 111 point, fra det anerkendte fotosite DXoMark - en score der placerer den akkurat et point under første- og andenpladsen Huawei P30 Pro og Samsung Galaxy S10+, og side om side med Huawei P20 Pro. 

Det er en virkelig flot præstation af OnePlus, der ikke altid har været lige gode på kamerafronten.

Og nu vi er ved det, så har mit største ankepunkt i forhold til OnePlus’ kamerafunktion, altid været forbundet med deres kamerasoftware, som jeg i tidligere modeller har haft held til at udskifte til andre programmer, med markante forbedringer til følge. 

Her må jeg bare erkende, at OnePlus er blevet bedre. Det nye kamera er meget godt, især i forhold med velbelyste kilder. 

Dog oplever jeg, at kameraet stadig ikke når op på siden af hverken Huawei eller Samsung, når det kommer sig til fotomuligheder med lav belysning eller meget bevægelse, her skal man væbne sig med mere stabile hænder, fordi kameraet har brug for længere lukketid, for at skabe virkelig gode fotos. 

Til hverdagsbrug er det ikke et issue, men hvis man er på jagt efter det perfekte foto, er det stadig en større udfordring med OnePlus, end med de dyrere alternativer.

ANNONCE
OnePlus 7 Pro [Test]

Display

Men lad mig bevæge mig videre fra kameraet, der er mit største ankepunkt ved denne smartphone, for i stedet at tale lidt om det, der begejstrer mig mest: Nemlig skærmen. 

OnePlus har nemlig ikke kun fundet en løsning, der omgår nødvendigheden for et notch - det store kant-til-kant display, er nemlig virkelig, virkelig godt. 

Ja, det er en AMOLED skærm, som alle de rigtige high-end telefoner kan prale af, opløsningen er på 1440x3120p, og det er også helt udemærket for 6.67” store display, men det hele kører så absurd smooth. 

Det skyldes, at OnePlus har valgt at flotte sig, ved at benytte et display, med en opdateringshastighed på 90Hz. 

Den gængse skærm i dag, har en opdateringshastighed på 60Hz, og det er fint - men opgraderingen til 90Hz, gør skærmbevægelserne mere flydende - det er ikke noget man direkte ligger mærke til - men hvis du får mulighed for at prøve telefoner af i en butik, så tag lige at swipe dig hurtigt igennem menuerne på en anden telefon, og sammenlign det derefter med en OnePlus 7 Pro - så vil du forstå, hvorfor jeg er oppe at køre over det. 

Skærmen gør det selvfølgelig ikke alene, den bakkes nemlig op af hardware, der får det hele til at spille. 

ANNONCE
OnePlus 7 Pro [Test]

Hardware

Hjertet i OnePlus 7 Pro er et Snapdragon 855 chipset, (samme der driver Galaxy S10-serien, ZenFone 6, Sony Xperia 1 m.fl) et kraftigt octa-core chipset (1x2.84 GHz, 3x2.42 GHz, 4x1.80 GHz) og mellem 6 og 12 GB RAM. 

Versionen jeg har testet, var udstyret med 12 GB RAM, og det er hands down den hurtigste Android, jeg endnu har testet. Alt går bare enormt stærkt, flydende og fejlfrit, og der er ikke noget at udsætte på det. 

Hvis man er dedikeret mobil-gamer, vil man sætte stor pris på systemet, der takket være RAM-boost og et lukket vandkølingssystem, giver en meget dedikeret gaming-oplevelse, der ikke overopheder på et splitsekund, som en iPhone. 

ANNONCE
OnePlus 7 Pro [Test]

Features

OnePlus 7 Pro har en række forskellige sikkerhedsfunktioner; ansigtslåsen er der stadig, men bruger man den, må man se sig til takke med, at kameraet lige skal nå at køre op og ned, for at fange dit flirtende blik. Den langt bedste måde, at sørge, for at andre ikke går i browserhistorikken, er ved hjælp af fingeraftryksscanneren, der er placeret under skærmen. OnePlus benyttede en lignende teknologi i forrige model, men i den nye udgave, er funktionen praktisk talt så god - og hurtig, at den er sammenlignelig med de ældre, dedikerede fingeraftryksscannere, der for to år siden befandt sig på bagsiden, af de fleste smartphones. 

For at give den højtperformende smartphone noget at leve af, har man udstyret den med et tilpas stort 4000 mAh batteri, der er god for en lang dags intensiv brug - men det skal altså oplades fra tid til anden - og det går absolut lettest, og hurtigst, med OnePlus’ medfølgende Warp Charge 30 lader, der smækker op mod 50% kapacitet på batteriet, efter blot 20 minutter i laderen. 

OnePlus-styresystemet OxygenOS er selvfølgelig at finde på OP 7 Pro. Her i en version 9.5, der benytter Android 9.0 som underlægning. OnePlus har, sammen med Samsung, en af de to bedste Android-launchers, der lige nu er på markedet. Alt er nemt at komme til, og navigationen er bare logisk og sammenhængende. 

ANNONCE
OnePlus 7 Pro [Test]

Dommen

OnePlus har med 7 Pro bevæget sig et skridt op på prestigen, men det samme har prisen. Denne smartphone er ret beset konkurrencedygtig med resten af segmentet af flagskibstelefoner, om den er det rette valg for dig, kommer an på, hvad du vægter højest. 

Hvis du er til gaming og performance, kunne jeg ikke forestille mig et bedre valg til prisen, OnePlus 7 Pro er et specmonster, der leverer varen. 

Hvis mobilfotografi er dit hovedparameter, kan du stadig få bedre funktioner hos andre fabrikanter - men det koster så også et par tusinde ekstra. Kameraet er godt - men hvordan DXOMark er nået frem til, at det objektivt set er branchens tredje bedste kamera, forstår jeg ikke helt. 

OnePlus 7 Pro fås fra 5.399 kroner - dette i en 8GB RAM + 128 GB lager version, men topversionen, der med 12 GB RAM og 256 GB lager koster blot 1000 kroner mere, altså 6.399 kroner - og til den pris, gør OnePlus stadig et afsindigt godt stykke arbejde. 

ANNONCE
OnePlus 7 Pro - Specifikationer

Model: OnePlus 7 Pro

Display: 6.67" AMOLED 3120x1440 pixels (516ppi), 90 Hertz opdateringshastighed.
Chipset: Qualcomm Snapdragon 855 (Octa-core)
RAM: 6 - 12 GB LPDDR4X
Lagerplads: 128GB/256GB
Batteri: 4.000 mAh. Warp Charge 30 fast charging
Styresystem: Oxygen OS/ Android 9. 
Lyd: Dual stereo, Dolby Atmos.
Kamera: 48MP + 8MP + 16MP. 
Frontkamera: 16 MP

ANNONCE
Del

Seneste nyt