Connery

OnePlus 7 Pro - første kig

OnePlus løfter niveauet en del - og prisen knapt så meget

OnePlus har netop afholdt deres halvårlige keynote. Og som annonceret, er den helt store nyhed den nye OnePlus 7 Pro.

”Vi arbejder konstant på at give vores brugere den bedst mulige oplevelse. En god brugeroplevelse betyder frihed, og en telefon skal forbedre dit liv og ikke distrahere dig fra det. Jeg er utrolig stolt over, hvad vi har bygget med den nye OnePlus 7-serie, og jeg kan slet ikke vente til, at folk prøver den nye skærm,” fortæller Pete Lau, grundlægger og CEO i OnePlus. 

Med den nye 7 Pro tager OnePlus deres største skridt fremad, siden den første OnePlus tog markedet med storm i sin tid.

Læs mere om de øvrige produkter fra OnePlus-lanceringen her.

ANNONCE
OnePlus 7 Pro - første kig

No Notch!

OnePlus 7 Pro søger at løfte niveauet, og med en række nye nøglefeatures, er det ikke forkert at sige, at OnePlus sigter mod toppen af smartphone-segmentet. 

7 Pro byder på et helt nyt design der omfavner OnePlus-communitiets store ønske om en skærm uden notches. Det betyder at skærmen på den nye smartphone går fra kant til kant på alle led, og samtidig er den i en ganske god kvalitet. Størrelsen lyder på 6.67" og teknologien bag er en AMOLED skærm med QHD+ opløsning (3120 x 1440 pixel), og en refreshrate på 90 Hz. 

Disse valg gør OnePlus 7 Pro til et meget godt bud, på en yderst multimedievenlig maskine. Både for videovisning og gaming, i særdeleshed.

Displayet har allerede modtaget den højeste rating, A+, fra dispayscoresitet DisplayMate.

ANNONCE
OnePlus 7 Pro - første kig

... Pop-up kamera

Som det tydeligt ses, er frontkameret fjernet fra forsiden af telefonen, men det er selvfølgelig ikke glemt. Frontkameraet popper op ved hjælp af en pop-up funktionen fra toppen af enheden. Kameraet er på16 megapixel.

Selve objektivet er dækket af bestandig safirglas, og pop-up mekanismen er stresstestet til at kunne håndtere mindst 300.000 "åbninger", hvilket svarer til 150 gange om dagen i over 5 år. 

For at undgå skader ved uheldige tab af smartphonen, har OnePlus lavet en funktion, der benytter accelerometeret, til at opdage om telefonen er i frit fald - hvis dette opdages, kører kameraet lynhurtigt ind, så det ikke er udsat for slagskade, ved et hændeligt uheld. Forvent et par gode videotests af denne funktion!

ANNONCE
OnePlus 7 Pro - første kig

Triple-kamera

Også på bagsiden hvor hovedkameraet befinder sig, er ambitionsniveauet og teknologien blevet forbedret. 

Her er er nemlig et triple-kamera setup, der består af et 48 megapixel hovedkamera, et 8 megapixel teleobjektiv og et 16 megapixel utra vidvinkel-objektiv. Der er dobbelt optisk stabilisering, og et nyudviklet autofokus-system der benytter AI til at skabe optimale fotos ved både dagslys og lowlight. 

Kameraet scorer 111 point på DXOMark, og det er den næsthøjeste score der nogensinde er belønnet på kamera-benchmarksitet.

ANNONCE
OnePlus 7 Pro - første kig

Andre features

OnePlus 7 Pro kommer med et ganske stort batteri på 4.000 mAh, og telefonen er også udstyret med seneste version af OnePlus Warp Charge, der giver op til 50% strøm på 20 minutter.

Fingeraftrykket er tilbage i en forbedret version af Screen Unlock, der er 30 procent hurtigere end OnePlus 6T, og ifølge OnePlus udsagn den hurtigste in-screen fingeraftryksscanner på markedet. 

Indvendigt drives 7 Pro af Qualcomm Snapdragon 855, der er det seneste high-end chipset, som også benyttes i mange af de øvrige fabrikanters high-end smartphones. 

OnePlus 7 Pro kommer med op til hele 12 GB RAM, så der er mere power at tage af, end man umiddelbart kan få brug for. 

Oveni det er den også udstyret med RAM-acceleration, der fordeler rammene optimalt, så man får optimal ydelse under eksempelvis mere krævende spil. 

ANNONCE
OnePlus 7 Pro - Priser og tilgængelighed
  • 6GB + 128 GB Mirror Gray 5.399 DKK - 21. maj
  • 8GB + 256 GB Mirror Gray 5.699 DKK -21. maj
  • 8GB + 256GB Almond 5.699 DKK - Juni
  • 8GB + 256 GB Nebula Blue 5.699 DKK- 21. maj
  • 12GB + 256GB Nebula Blue 6.399 DKK - 21. maj
Del

Seneste nyt

Annonce