Mobil

OnePlus 10T: Fuldt batteri på 19 minutter!

Det nye flagskib fra OnePlus er lynhurtig

OnePlus 10T: Fuldt batteri på 19 minutter!
OnePlus 10T
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 3. august 2022

Hurtigere end gennemsnittet opladningshastighed har altid været en af de store fordele i OnePlus smartphones, og med den netop annoncerede OnePlus 10T er der endnu en gang forbedringer at hente. 

OnePlus 10T samler op på forårets OnePlus 10, der især på opladningsteknologien har en mærkbar forbedring at byde på. 

"Vi er utroligt glade for at kunne lancere OnePlus 10T 5G og OxygenOS 13 sammen med vores fans og partnere i New York City. OnePlus 10T 5G tager vores velkendte ‘fast and smooth’ oplevelse til et nyt niveau og til en meget konkurrencedygtig pris. Med OxygenOS 13 styrker vi vores styresystem med et indbydende design og nye funktioner, som vores brugere har efterspurgt – fx et forbedret Always On Display-udvalg", siger Pete Lau, grundlægger af OnePlus.

OnePlus 10T
OnePlus 10T

En hel dags strøm på 10 minutter

I løbet af det seneste år, er opladningsteknologien noget af det, vi har set de største spring i blandt smartphones, og OnePlus kører den helt til toppen i deres nye model. 

OnePlus 10T er udstyret med 150 Watt SUPERVOOC-opladning, der ifølge OnePlus gør smartphonen i stand til at trække en hel dags strøm på 10 minutter. Batteriet på 4800 mAh kan trækkes hele vejen fra 0-100% på 19 minutters ladetid i alt, og det er der lige nu ingen andre smartphone-producenter der tilbyder på det danske marked. (Med 120 Watt er Xiaomi 12 Pro den eneste konkurrent der er i nærheden).

Også i bilen er der mulighed for at sætte ekstra power på ladehastigheden, OnePlus lancerer nemlig sideløbende en OnePlus Supervooc 80 watt biloplader (ekstraudstyr) der kan klare en fuld opladning af OnePlus 10T på 29 minutter. 

OnePlus 10T er derudover ret identisk med forgængeren, chipsettet er en opgraderet version af det, der benyttes i OnePlus 10 Pro, det hurtige Snapdragon 8+ Gen 1, der kommer med enten 8 GB RAM eller 16 GB RAM. 

Snapdragon 8+ Gen 1 er et generelt løft i forhold til forårets 8 Gen 1. Qualcomm lover op til 20% hurtigere CPU-performance og op til 30% bedre energieffektivitet fra det nye chipset. 

Smartphonen kommer med en 6.7" stor skærm med 120 Hz opdateringshastighed, et triplekamera der bygger på Sonys 50 MP IMX766-sensor – og så har man udstyret smartphonen med et antennesystem der skal sikre stærkere WiFi- og mobilsignal – også i områder med svag dækning. 

Pris og tilgængelighed

OnePlus 10T 5G bliver sat til salg den 25. august, og kan forudbestilles i dag hos Proshop, 3, Telia og Callme eller på OnePlus.com. Frem til den 24. august er det muligt at købe en bundle-pakke hos de danske partnere, hvor man får Nord Buds med i købet til en værdi af 399 DKK.

 

  • OnePlus 10T 5G , 8 RAM + 128 GB, 5.499 DKK
  • OnePlus 10T 5G , 16 RAM + 256 GB, 6.299 DKK
  • OnePlus SUPERVOOC 80W, 499 DKK
Sandheden om batterilevetid: 5 tips til at få din telefon til at holde længere

Læs også: Sandheden om batterilevetid: 5 tips til at få din telefon til at holde længere

REDMAGIC 10 Pro: Gamer-flagskib?

Læs også: REDMAGIC 10 Pro: Gamer-flagskib?