Connery

OnePlus 10 Pro er klar til Danmark

Seneste Android-flagskib fra OnePlus lander den 5. april

OnePlus har netop afviklet en lancerings-seance for deres OnePlus 10 Pro
Den nye topmodel fra OnePlus blev lanceret i Kina tilbage i januar 2022, og nu er den endelig på vej til Europa, og altså også Danmark. 

OnePlus 10 Pro 5G sættes til salg allerede 5. april 2022, hvor den altså bejler som endnu en 2022-topmodel blandt flere Android-producenter. 

ANNONCE
OnePlus 10 Pro

De helt store overskrifter i den nye smartphone er blandt andet kamera-setuppet, en ny generation af samarbejdet med kameraproducenten Hasselblad, der har leveret deres ekspertise på foto-tuning, til triple-kameraets 12-bit farvekameraer. 

Foruden kameraet er det andet store punkt anvendelsen af Qualcomm Snapdragon 8 Gen 1 chipsettet, og her håber OnePlus på at kunne presse det maksimale ud af high-end chipsettet, ved hjælp af deres mest avancerede kølesystem til dato. 

Strømmen kan man trække lynhurtigt med 80W SUPERVOOC opladning, der trækker en fuld opladning på det 5000 mAh store batteri på 32 minutter. 

Vi er i skrivende stund ved at teste den nye smartphone godt igennem, men derfor behøver vi selvfølgelig ikke holde på prisen:

OnePlus 10 Pro får en vejledende salgspris på 7.299 kroner (8GB RAM + 128GB Lagerplads) eller 7.999 kroner, hvis man går op i 12GB RAM og 256 GB lagerplads. 

Smartphonen kan allerede forudbestilles på Oneplus.com i dag, hvis man ikke kan komme hurtigt nok ud af starthullerne. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce