Connery

One-T Feat.Cool-T

Hellere lille og vågen end stor og doven... En fed R'n'B oplevelse..

One-T Feat.Cool-T
One-T Feat.Cool-T
Endelig er det bevist, at Frankrig kan andet end at æde frølår og baguetter, mens de fremsiger underlige gloser, der halvvejs kvæles i ders lunkne café au lait. Det er ikke endnu en atombombeprøvesprængning, men derimod en maxi-CD.

Man fristes til at sige, at "One-T feat Cool-T" med nummeret "The Magic Key" er resultatet af en fransk teenage revolution. Dog må jeg tilstå, at dette ikke er en passende beskrivelse for det mesterværk denne 13-14-årige franske knægt har begået.

Rytmen er fængende og trompeten er medlevende i en sådan grad, at man næsten hengiver sig i en ekstase på dansegulvet, sammen med letpåklædte piger, når og hvis DJ'en smider skiven på. Jeg vil vove den påstand, at man skal være en rigtig dårlig DJ, hvis man ikke ønsker at opgradere sin CD-samling med denne maxi.

Nummeret "The Magic Key" er hyggeligt og sjovt på en ikke kvalmende måde. Det er kun et spørgsmål om tid, før alle bliver bekendt med nummeret, for det bevæger sig støt mod toppen af alverdens hitlister. Maxien gemmer på et "Radio Edit", "Extended Mix", "Club Mix", en houseudgave samt en "Instrumental version", hvis du skulle få lyst til at synge med, om end teksten kan være lidt svært at få på plads i sin hukommelse. Til folk, der elsker at eksperimentere med alternative versioner af musiknumre, er acapellaversionen ren guf.

Opsummering:

  • Kunstner: One-t & Cool-T

  • Titel: The Magic Key

  • Pladeselskab: Universal Music

  • Genre: R'n'B

    Denne maxi er helt klart de små 40,- kroner værd!
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce