Once Upon A Time In The West
Cinemateket har repremiere på en af de helt store filmklassikere, Sergio Leones Once Upon A Time In The West. Hvis du aldrig har set filmen, så har du nu en enestående chance for at opleve den, som det var meningen den skulle ses, nemlig i biografen.
![Once Upon a Time in the West (1968) - Sergio Leone - Trailer - [HD] - Once Upon A Time In The West](/image/crop/0/100/100.jpg?path=https://i.ytimg.com/vi/wYzv_sA-Nao/maxresdefault.jpg "Once Upon a Time in the West (1968) - Sergio Leone - Trailer - [HD] - Once Upon A Time In The West")
(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor?)
DFI
Allerede fra filmens begyndelse står det klart, at det her er noget ganske specielt. Filmens åbningsscene er nemlig en af de mest ikoniske åbningsscener i filmhistorien.
Tre hårdkogte gun-men står på en øde togstation og venter på toget eller rettere på en mand, der kommer med toget. Lyden fra en rusten vindmølle piber rytmisk i vinden.
Der er ingen musik og ingen siger noget. Langsomt bliver spændingen ulideligt opbygget via simple virkemidler, indtil toget ankommer, manden stiger ud og spiller 4 akkorder på sin mundharmonika. Manden spørger om de har taget en hest med til ham. En af banditterne griner og svarer: ”Nej. Det ser ud som om vi kommer til at mangle en hest.” Manden med mundharmonikaen ryster på hovedet og siger; Nej… Der er to heste for meget.”
Tre hårdkogte gun-men står på en øde togstation og venter på toget eller rettere på en mand, der kommer med toget. Lyden fra en rusten vindmølle piber rytmisk i vinden.
Der er ingen musik og ingen siger noget. Langsomt bliver spændingen ulideligt opbygget via simple virkemidler, indtil toget ankommer, manden stiger ud og spiller 4 akkorder på sin mundharmonika. Manden spørger om de har taget en hest med til ham. En af banditterne griner og svarer: ”Nej. Det ser ud som om vi kommer til at mangle en hest.” Manden med mundharmonikaen ryster på hovedet og siger; Nej… Der er to heste for meget.”
DFI
Once Upon A Time in the West trækker på alle western klichéerne, men vender også mange af dem på hovedet. Således er det en meget atypisk åbningssekvens for Sergio Leone, mest pga. det åbenlyse fravær af Ennio Morricones musik, som nærmest var en tradition i Leones westerns.
Men her er musikken afløst af lydeffekterne, der nærmest selv bliver musikalske i deres rytme.
Starten giver et lille hint om, at ikke alting er som det plejer at være. Allerede i næste scene bliver vi præsenteret for endnu en atypisk ting.
Men her er musikken afløst af lydeffekterne, der nærmest selv bliver musikalske i deres rytme.
Starten giver et lille hint om, at ikke alting er som det plejer at være. Allerede i næste scene bliver vi præsenteret for endnu en atypisk ting.
DFI
Her møder vi nemlig filmens hovedskurk, Frank, som brutalt slagter en hel familie af irske nybyggere. Han spilles af Henry Fonda, der før denne film, mest var kendt som den gode, venlige mand. Men Leone så noget kynisk i Fondas klare blå øjne og venlige smil og castede ham, mod sin type. Et tredje atypisk valg er, at filmens historie centreres omkring en kvinde. Jill McBain (der spilles af den gude smukke Claudia Cardinale) er kvinden, der bliver enke, efter hendes familie bliver myrdet af Frank og hans mænd.
DFI
Hun arver mandens jord, der viser sig at være mere værdifuld, end først antaget. Frank står i ledtog med en velhavende, men forkrøblet forretningsmand ved navn Morton (Gabriele Ferzetti), som er tvangsindlagt til, at køre rundt i en specialbygget togvogn. De to vil meget gerne have fingrene i Jills jord og skyer ingen midler for at få den. Derfor iscenesætter de bl.a. mordet på McBain familien, så det ser ud som om, det er den gemene bandit Cheyenne (Jason Robards) der står bag.
DFI
Det finder han sig naturligvis ikke i og tilbyder derfor at beskytte Jill, mod Frank og hans mænd.
Manden med mundharmonikaen (Charles Bronson), der traditionen tro ikke har noget navn og derfor slet og ret bliver kaldet Harmonica gennem hele filmen, har også en høne at plukke med Frank, men hans motiv er et mere personligt et af slagsen.
Det hele ender naturligvis med en klassisk skudduel, til tonerne af Ennio Morricones fantastiske musik.
Manden med mundharmonikaen (Charles Bronson), der traditionen tro ikke har noget navn og derfor slet og ret bliver kaldet Harmonica gennem hele filmen, har også en høne at plukke med Frank, men hans motiv er et mere personligt et af slagsen.
Det hele ender naturligvis med en klassisk skudduel, til tonerne af Ennio Morricones fantastiske musik.
DFI
Oprindeligt ville Leone slet ikke lave flere westerns efter hans ”Dollar trilogi” (A Fistful Dollars, For a Few Dollars More og The Good, The Bad and The Ugly), men Leone ønskede brændende at lave en film om USA. Det var filmstudierne imidlertid ikke så interesseret i, de ville hellere se endnu en western. Efter megen spekulation besluttede Leone sig for at sige ja til endnu en western, men han fik den smarte idé, at lave den som en del af en trilogi om Amerika.
DFI
Dette blev den første film. (De to efterfølgende er A Fistful of Dynamite og Once Upon a Time in America). Det var Leones hyldest til de gamle John Ford westerns, hvor vesten blev romantiseret en smule mere end i Leones egne spaghetti westerns. Historien handler om nybyggerne, jernbanen tværs over USA og starten på den amerikanske drøm.
Derfor også det meget sagnsomspundende valg af titlen.
Det er samtidig den eneste af hans westerns, der delvist er optaget i USA.
Derfor også det meget sagnsomspundende valg af titlen.
Det er samtidig den eneste af hans westerns, der delvist er optaget i USA.
DFI
Filmen er med rette blevet kaldt for en volds opera, for den er en sand opvisning i smuk æstetik, blandet med rå og usminket vold. Leone gør bl.a. megen brug af totalbilleder af landskaber, der bliver klippet sammen med ultra nærbilleder af ansigter. Således bliver ansigterne nærmest landskaber i sig selv.
Leone ville lave den ultimative western, en gang for alle. Det må i den grad sige at være lykkes.
Filmen er ganske enkelt et mesterværk og en af de bedste film, der nogen sinde er lavet!
Leone ville lave den ultimative western, en gang for alle. Det må i den grad sige at være lykkes.
Filmen er ganske enkelt et mesterværk og en af de bedste film, der nogen sinde er lavet!
DFI
Filmen vises i en flot nyrestaureret kopi. Selvom filmen er fra 1968 og der naturligvis forekommer nogle ridser og støv hist og her, fremstår billedet kniv skarpt. Især i filmens mange nærbilleder af ansigter. Man kan simpelthen se, hver en rynke og porrer i Charles Bronsons læderhud. Lyden er sprød og tydelig og har en dejlig bund i sig.
Jeg har set en gammel kopi for nogle år siden og der er en verden til forskel mellem disse to kopier.
Det er virkelig et imponerende restaureringsarbejde.
Jeg har set en gammel kopi for nogle år siden og der er en verden til forskel mellem disse to kopier.
Det er virkelig et imponerende restaureringsarbejde.
Filmen går kun i 10 dage, så du skal være hurtig, hvis du vil opleve den på det store lærred.
Once Upon A Time In The West - Trailer
Teknisk information:
Italiensk titel: C'era una volta il WestEngelsk titel: Once Upon A Time in the West
Dansk titel: Vestens Hårde Halse
Italien/USA, 1968
Instruktør: Sergio Leone
Medv: Charles Bronson, Jason Robards, Claudia Cardinale, Henry Fonda og Gabriele Ferzetti
Genre: Western/Drama
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital
Længde: 165 min.
Premiere dato: 18. marts 2010
Biodistributør: Dansk Film Institut
