Connery

Omgå din telefon med omtanke

Vi vil i denne artikel se nærmere på væskeskader, opkaldsfejl og fejl ved opladning, hvilket er nogle af de hyppigste fejl, som brugerne oplever ved deres mobiltelefon

Der er ikke noget mere irriterede end hvis ens mobiltelefon går i stykker. Desuden kan man risikere at skulle ofre en formue på at få det lavet igen, hvis garantien ikke lige dækker. Derfor har vi skrevet et par punkter om, hvordan man bør behandle sin telefon, og hvilke ting der er vigtige at undersøge før man fejlmelder sin telefon hos ens forhandler. Det er skrevet både for at spare jeres tid, men også det besvær forhandlerne har med kunder, hvor telefonerne alligevel ikke fejler noget alvorligt. Denne artikel er det første led i en række tips og tricks artikler, som vi vil bringe her på siden, og til at starte med vil vi se nærmere på væskeskader, opkaldsfejl og fejl ved opladning.

Væskeskader
ANNONCE
Omgå din telefon med omtanke
Mange telefoner bliver tit udsat for væskeskader, da folk i uheldige situationer taber deres telefon i vandet, eller hælder væske ud over dem. Desuden dækker garantien ikke hvis ens telefon er væskeskadet, dvs. man kommer selv til at betale for en reparation der nemt kunne have været undgået. Men der er nogle gode råd man kan følge, hvis man vil undgå at ens telefon bliver vandskadet.

En vigtig regel er, at man ikke snakker i sin telefon imens det er regnvejr. Ligeledes er det ikke en god idé at have sin telefon liggende ude på badeværelset imens man er i bad, idet fugten i luften er nok til at skade telefonen. Det samme gælder hvis du har haft din telefon liggende et meget koldt sted, og den så bliver taget ind i et varmt lokale, hvor du ligger den til opladning, eller tænder den. Så kan din telefon nemt blive fugtskadet, da kondensen ikke kun samler sig på de udvendige synlige flader, men også inde på selve komponenterne i telefonen.

En fælles ting for både væske- og fugtskader er, at skaden først viser sig længe efter telefonen har været udsat for fugt. Derfor kan man komme ud for, at man går i flere uger uden synlige fejl ved telefonen, hvorefter væskeskaden begynder at vise sig.

Opkaldsfejl

Hvis man skulle komme ud for, at man ikke kan foretage opkald med sin telefon, kan man prøve at sætte sit SIM-kort over i en anden telefon. Hvis det løser problemet ligger fejlen højst sandsynligt på SIM-kortet eller på ens abonnement, f. eks hvis man ikke har mere taletid på kortet. Hvis det ikke løser problemet kan det være telefonens antenne der er i stykker, hvilket ved modeller der har indbygget antenne godt kan forekomme hvis den har fået stød eller lignende i toppen, f. eks ved tab.

Til sidst kan man også kontrollere, om ens telefon er indstillet til ikke at sende egnet nummer. Dette gøres ved at tjekke om "send eget nummer" er slået fra. hvis man tillige også har et abonnement med hemmeligt nummer, så er det ikke muligt at ringe ud fra telefonen.

Fejl ved opladning
ANNONCE
Omgå din telefon med omtanke
Mange telefoner, som f. eks har ligget længe i en skuffe uden at blive brugt, har det med at aflade sig selv stille og roligt. Hvis dette skulle ske kan det forekomme, at telefonen ikke vil starte når man begynder at lade på den. Inden man giver selve telefonen skylden er det en god idé at teste med et andet batteri, og se om det skulle hjælpe på problemet. Hvis telefonen med et andet batteri begynder at oplade kan det tyde på, at det gamle batteri er defekt, idet det har ligget og afladt for længe. Dog skal man alligevel give det gamle batteri en chance, idet det kan være så fladt at telefonen er flere minutter om at komme nok strøm på, så den kan vise batteriindikatoren på skærmen. Hvis et andet batteri ikke virker, så prøv med en ny oplader og se om det ikke løser problemet.

Hvis telefonen stadig ikke viser tegn på liv, så kan det tyde på at telefonens opladekredsløb er i stykker, eller at selve opladerstikket er defekt. Man kan evt. prøve at rense bundstikket for skidt og se om det ikke løser problemet.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce