Om schweizerknivens skjulte egenskab
...og om en limiteret Victorinox Ranger schweizerkniv
Det er egentligt sjældent, at jeg som sådan knytter mig til ting. Altså fysiske produkter. Det er altid minderne. Affektionsværdien der tilskrives mine ting. Og det er ikke fordi jeg er er helt pjattet med at have ting.
Heller ikke selv om jeg ofte ytrer, at man aldrig skal gå ned på udstyr. I det hele taget skal man aldrig gå ned på noget.
Sådan var det også med den schweizerkniv, jeg som ung knægt fik foræret af min far. Kniven var for længst blevet væk, tabt ud af lommen i et klatretræ, forsvundet i bunden af en værktøjskasse, eller hvad ved jeg.
Jeg troede at minderne sad fast i den specifikke kniv. Minder, som da man fik kniven overrakt, og bare sad og foldede løs i en time, to timer, tre timer, mens man overvejede, hvad den der lille krog ved siden af proptrækkeren egentlig var til.
Eller da man besluttede sig for at snitte en snobrødspind, i en lidt for frisk gren, der resulterede i et stadigt blivende ar på den ene pegefinger...
A photo posted by 📝Mikkel - Connery.dk (@mikkelve) on
Sådan sad jeg og funderede lidt over tingene, ovenpå en vellykket camping-menu bestående af pastaskruer, et par dåsepølser i rundhåndede stykker, vendt i en sovs på flåede tomater på dåse, basilikum og en smule hvidløgssalt. Nå ja, og så en af de dåseøl vi også havde taget med hjemme fra Danmark.
Den dybe tankestrøm fandt sted for et par uger siden, da jeg og en kammerat var taget til Norge, for at holde en lille aktiv vandre/camping-ferie, langt væk fra hverdagens travlhed.
Der fandt jeg mig selv med en ny schweizerkniv i hånden, og tænkte over de der minder, som jeg egentligt troede var bundet i den gamle kniv. Den kniv, der for længst var blevet væk, og så slog det mig; at en hvilken som helst schweizerkniv af typen med kniv-proptrækker-dåseåbner-oplukker-minisaks-underligkrog-lilleknivogsav-varianten faktisk har et ekstra, gemt værktøj: Evnen til at fremkalde gamle minder.
Sådan sidder man så der, og knytter både nye og gamle minder. Til en schweizerkniv. Som man nu gør.
Nå ja, praktisk er den jo også. Bare lidt inden denne tankestrøm, havde den også været uundværlig; til at få hul på den medbragte dåse flåede tomater, og til at skære pølserne til vores majestætiske norske pølseret...
Den nye kniv er i øvrigt et produkt der falder ind under "Aldrig gå ned på udstyr"-tanken + det løse.
Det er nemlig en limiteret udgave af den klassiske 21-funktions schweizerkniv (Ranger) fra Victorinox, der i stedet for den klassiske schweizerrøde farve, er off-white og dekoreret med et print af et topografisk kort fra området hvor Victorinox-kniven produceres, nemlig ved Ibach i Zürich.
Derfor har den fået det fornemme navn: Ranger Topo Map Ibach Zurich. Og det er en lækker schweizerkniv, der kun forhandles i Victorinox butikker og på deres hjemmeside.
Og det er jo ikke fordi, at den klassiske røde kniv fejler noget. Men denne her bliver ikke væk i mængden, når man mødes med de andre skarnsknægte i Emils snitte-skur.
Krogen, i øvrigt. Krogen har jeg nu luret hvad skal bruges til.
I Victorinox-produktbeskrivelser kaldes den en multi purpose hook. Oprindeligt er den tiltænkt som en bærekrog, til ting som er bundet med snore. Det kunne være en avisstak. Krogen sættes i hvor snorene mødes, og resten af kniven agerer håndtag. Det er et ret snedigt alternativ, til at få skåret sin hånd til blods, ved at løfte direkte i snorene... Selv tak!
