Om druk, kvinder og køer
Nogle weekender skulle man bare være blevet hjemme.
Bemærk: Billedet til højre er ikke tøsen der indgår i denne historie, men de er i samme liga!
Jeg skulle på druk i går med en af mine gamle venner. Jeg havde ikke set ham i et godt stykke tid, da han har fået en kæreste som vist nok sidder ret hårdt på ham, selvom han ikke vil indrømme det.
Jeg havde været nødt til at lokke med "en enkelt øl eller to - vi tager på café eller ud at spille pool, helt stille og roligt...", så han med god samvittighed kunne sige til krampen at han ikke skulle ud og skabe sig åndssvagt sammen med undertegnede.
Normalt tager jeg mig ikke af at folk ikke kommer til tiden - jeg er selv pisse dårlig til at komme til et aftalt tidspunkt, men da klokken var 20.30 og jeg stadig ikke havde hørt fra min kammi, ringede jeg til ham - ingen tog telefonen. Jeg ringede igen 20.45, stadig intet svar. Klokken 21.10 får jeg en SMS fra ham hvor han skriver at han desværre er blevet syg og ikke kan komme alligevel. Hvad FUCK er det for en latterlig undskyldning, der stinker så langt væk af at hans SO af en kæreste har forbudt ham at tage afsted i sidste øjeblik? DERFOR skal jeg aldrig have en kæreste, holy fuck!
Nå, men der sidder jeg så hjemme i min hybel, sprut på bordet, musikken spiller og jeg er pisse sur. Ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for det der skulle have været en festlig aften. Fuck tøffelhelte og deres dominerende lortekærester!
Jeg tager min telefon frem og bladrer igennem for at se hvem jeg kan ringe til og høre om de vil komme til en afbrændt forfest. Jeg falder over "Marianne" i telefonbogen og husker svagt noget med en bytur for nogle uger siden, en lille spændt op tøs med mørkt hår, lidt skæve tænder og så talte hun sjovt, men vi endte hjemme hos hende og det var sgu en okay omgang. Jeg skriver en SMS til hende, om hun er i byen i aften. Der går et kvarters tid, mens jeg stadig sidder og zapper min telefonbog igennem - alle gå-i-byen-drengene har andre aftaler i dag, og det er okay, for de er der sgu ellers næsten altid når man har brug for fest. Pludselig tikker et svar ind fra Marianne: "Jeg er til privatfest. Ved ikke om vi ender i byen. Hvor er du?".
Jeg forklarer hende at jeg er hjemme, alene, småstiv, bitter og klar til fest. Hun skriver at vi kan skrives ved - ikke ligefrem det jeg havde brug for, men fuck nu det. Jeg blander drink nummer 3, nummer 4 og nummer 5, skruer højere og højere op for musikken og hygger mig egentlig okay med min egen brandert, og skriver lidt frem og tilbage med Marianne. Pludselig skriver hun "Festen her er gået død - er det ok at mig og tre af mine venner kommer forbi?".
Jeg studser lidt over "venner", men tænker "veninder" og dernæst "HELT SIKKERT". Jeg skriver tilbage og 20 minutter senere står Marianne, som jeg sidst så med sæd i hele ansigtet, og tre gutter som jeg ikke lige ved hvordan jeg skal beskrive, på mit dørtrin. Den her aften går bare overhovedet ikke som planlagt.
De tre gutter hedder så henholdsvis Stefan, Michael og Mogens. Hvem fanden hedder Mogens og er 23 år gammel i dag?? Nå, men sprutten ryger indenbords, og jeg hygger mig egentlig okay - de har god humor, de tre drenge, og jeg glemmer helt min plan om lade Marianne få en tur mere i glasurmaskinen.
Jeg skulle på druk i går med en af mine gamle venner. Jeg havde ikke set ham i et godt stykke tid, da han har fået en kæreste som vist nok sidder ret hårdt på ham, selvom han ikke vil indrømme det.
Jeg havde været nødt til at lokke med "en enkelt øl eller to - vi tager på café eller ud at spille pool, helt stille og roligt...", så han med god samvittighed kunne sige til krampen at han ikke skulle ud og skabe sig åndssvagt sammen med undertegnede.
Normalt tager jeg mig ikke af at folk ikke kommer til tiden - jeg er selv pisse dårlig til at komme til et aftalt tidspunkt, men da klokken var 20.30 og jeg stadig ikke havde hørt fra min kammi, ringede jeg til ham - ingen tog telefonen. Jeg ringede igen 20.45, stadig intet svar. Klokken 21.10 får jeg en SMS fra ham hvor han skriver at han desværre er blevet syg og ikke kan komme alligevel. Hvad FUCK er det for en latterlig undskyldning, der stinker så langt væk af at hans SO af en kæreste har forbudt ham at tage afsted i sidste øjeblik? DERFOR skal jeg aldrig have en kæreste, holy fuck!
Nå, men der sidder jeg så hjemme i min hybel, sprut på bordet, musikken spiller og jeg er pisse sur. Ikke ligefrem det bedste udgangspunkt for det der skulle have været en festlig aften. Fuck tøffelhelte og deres dominerende lortekærester!
Jeg tager min telefon frem og bladrer igennem for at se hvem jeg kan ringe til og høre om de vil komme til en afbrændt forfest. Jeg falder over "Marianne" i telefonbogen og husker svagt noget med en bytur for nogle uger siden, en lille spændt op tøs med mørkt hår, lidt skæve tænder og så talte hun sjovt, men vi endte hjemme hos hende og det var sgu en okay omgang. Jeg skriver en SMS til hende, om hun er i byen i aften. Der går et kvarters tid, mens jeg stadig sidder og zapper min telefonbog igennem - alle gå-i-byen-drengene har andre aftaler i dag, og det er okay, for de er der sgu ellers næsten altid når man har brug for fest. Pludselig tikker et svar ind fra Marianne: "Jeg er til privatfest. Ved ikke om vi ender i byen. Hvor er du?".
Jeg forklarer hende at jeg er hjemme, alene, småstiv, bitter og klar til fest. Hun skriver at vi kan skrives ved - ikke ligefrem det jeg havde brug for, men fuck nu det. Jeg blander drink nummer 3, nummer 4 og nummer 5, skruer højere og højere op for musikken og hygger mig egentlig okay med min egen brandert, og skriver lidt frem og tilbage med Marianne. Pludselig skriver hun "Festen her er gået død - er det ok at mig og tre af mine venner kommer forbi?".
Jeg studser lidt over "venner", men tænker "veninder" og dernæst "HELT SIKKERT". Jeg skriver tilbage og 20 minutter senere står Marianne, som jeg sidst så med sæd i hele ansigtet, og tre gutter som jeg ikke lige ved hvordan jeg skal beskrive, på mit dørtrin. Den her aften går bare overhovedet ikke som planlagt.
De tre gutter hedder så henholdsvis Stefan, Michael og Mogens. Hvem fanden hedder Mogens og er 23 år gammel i dag?? Nå, men sprutten ryger indenbords, og jeg hygger mig egentlig okay - de har god humor, de tre drenge, og jeg glemmer helt min plan om lade Marianne få en tur mere i glasurmaskinen.
Bemærk: Billedet til venstre er noget jeg selv har fabrikeret i mangel af bedre!
På et tidspunkt bliver vi af uransaglige årsager enige om at vi fandme skal en tur i byen i Viby, og det skal være lige nu! Marianne bakker ud og får fat på en veninde og de drager videre i nattelivet - jeg er pisse ligeglad, for det her skal fandme nok blive sjovt, og der er også kvinder der vil have mig i Viby! Desuden bor min mor i Viby, så jeg beslutter mig for at crashe hos hende efter endt dåd.
Vi splejser til en taxa og står lidt senere i Viby midtby, hvis man da overhovedet kan sige at noget sådan findes. Umiddelbart er det eneste sted vi kan finde, en lusket bodega hvor vi falder i snak med de lokale. De er fiskere, eller bønder, eller noget i den retning; underlige i hvert fald!
Det ene drukspil efter det andet ryger på bordet, og enten er de indfødte mere hardcore end mig til at drikke, eller også så snød de mig så det skulle straffes! Om ikke andet begynder aftenen at fortone sig en halv times tid efter at vi er endt på denne bodega. Stefan, Michael og Mogens lader til at have besluttet sig for at jeg bare skal være så stiv som overhovedet muligt, for jeg husker noget med at de står og hepper på at jeg skal tage imod endnu en udfordring og så begynder min hukommelse ellers at slippe op.
Jeg tror muligvis at jeg har fået en fræk fadøl af en dame der hed Lissy.
Jeg har muligvis pisset i mine sko.
Jeg har muligvis stået op på baren på bodegaen og fortalt alle at jeg kunne banke dem til hver en tid.
Jeg har muligvis drukket en hel flaske tabasco.
Jeg har muligvis væddet om at min telefon godt kunne tåle gammel dansk. Det kunne den ikke.
Jeg har muligvis gjort mig uvenner med Stefan, Michael og Mogens!
Ovenstående findes der ingen forklaring på, desværre - men nu sidder jeg, lørdag eftermiddag hjemme hos min mor, der er på arbejde, med afsindigt latterlige tømmermænd, sko der stinker af pis og ligner lort, brudstykker af uheldige hændelser i hukommelsen, og et A4-ark på bunken af mit tøj på gulvet, hvor der med min mors håndskrift står:
"Kære Alexander.
Altid rart når du kommer hjem og besøger din mor, også uventet.
Når jeg kommer hjem, så skal den ko der står i min baghave være væk.
Jeg er hjemme klokken 19.
Knus, mor."
Der står rent faktisk en ko ude i min mors baghave, den har mit halstørklæde på og den ser ikke rar ud. Hvad skal jeg gøre?
På et tidspunkt bliver vi af uransaglige årsager enige om at vi fandme skal en tur i byen i Viby, og det skal være lige nu! Marianne bakker ud og får fat på en veninde og de drager videre i nattelivet - jeg er pisse ligeglad, for det her skal fandme nok blive sjovt, og der er også kvinder der vil have mig i Viby! Desuden bor min mor i Viby, så jeg beslutter mig for at crashe hos hende efter endt dåd.
Vi splejser til en taxa og står lidt senere i Viby midtby, hvis man da overhovedet kan sige at noget sådan findes. Umiddelbart er det eneste sted vi kan finde, en lusket bodega hvor vi falder i snak med de lokale. De er fiskere, eller bønder, eller noget i den retning; underlige i hvert fald!
Det ene drukspil efter det andet ryger på bordet, og enten er de indfødte mere hardcore end mig til at drikke, eller også så snød de mig så det skulle straffes! Om ikke andet begynder aftenen at fortone sig en halv times tid efter at vi er endt på denne bodega. Stefan, Michael og Mogens lader til at have besluttet sig for at jeg bare skal være så stiv som overhovedet muligt, for jeg husker noget med at de står og hepper på at jeg skal tage imod endnu en udfordring og så begynder min hukommelse ellers at slippe op.
Jeg tror muligvis at jeg har fået en fræk fadøl af en dame der hed Lissy.
Jeg har muligvis pisset i mine sko.
Jeg har muligvis stået op på baren på bodegaen og fortalt alle at jeg kunne banke dem til hver en tid.
Jeg har muligvis drukket en hel flaske tabasco.
Jeg har muligvis væddet om at min telefon godt kunne tåle gammel dansk. Det kunne den ikke.
Jeg har muligvis gjort mig uvenner med Stefan, Michael og Mogens!
Ovenstående findes der ingen forklaring på, desværre - men nu sidder jeg, lørdag eftermiddag hjemme hos min mor, der er på arbejde, med afsindigt latterlige tømmermænd, sko der stinker af pis og ligner lort, brudstykker af uheldige hændelser i hukommelsen, og et A4-ark på bunken af mit tøj på gulvet, hvor der med min mors håndskrift står:
"Kære Alexander.
Altid rart når du kommer hjem og besøger din mor, også uventet.
Når jeg kommer hjem, så skal den ko der står i min baghave være væk.
Jeg er hjemme klokken 19.
Knus, mor."
Der står rent faktisk en ko ude i min mors baghave, den har mit halstørklæde på og den ser ikke rar ud. Hvad skal jeg gøre?
