Connery

Olden Era - Heroes of Might and Magic er tilbage efter et årti!

Strategispillet går tilbage til rødderne med HoMaM: Olden Era

Strategispil er ikke normaltvis det vi bruger allermest energi på over året, men i disse dage sker der altså store ting og sager i spilgenren, og mens Civilization 7 er lige på trapperne sammen med dets nye konkurrent Ara, har Ubisoft valgt at puste liv i et andet elsket franchise: Heroes of Might and Magic!

Hvis du kender navnet, er du nok ved at være gammel - i 2025 kan franchiset nemlig fejre 30-års jubilæum, og det sker med udgivelsen af det nye spil: Heroes of Might and Magic: Olden Era.

De originale første spil i serien er efterhånden legendariske, og mens der i 2010'erne også blev udgivet et par spil under det helt fejlede navn: Might & Magic Heroes, er det nu ved at være hele 10 år siden sidste udgivelse. 

ANNONCE
Heroes of Might and Magic: Olden Era - Olden Era - Heroes of Might and Magic er tilbage efter et årti! Heroes of Might and Magic: Olden Era

Nu kan fans se frem til Heroes of Might and Magic: Olden Era, som skal bringe serien tilbage til sine rødder!

Ubisoft og Unfrozen har tydeligvis lyttet til fanbasen, der i årevis har efterspurgt en tilbagevenden til den klassiske formel, der gjorde de tidlige spil så ikoniske.

Olden Era vender tilbage til universet Enroth, som mange veteraner vil huske fra de tidlige spil i serien. Denne gang får vi dog mulighed for at udforske det hidtil ukendte kontinent Jadame, hvor nye eventyr og udfordringer venter. Med seks forskellige fraktioner, heriblandt gamle kendinge som Temple og Necropolis, samt nye som Hive, er der lagt op til taktisk dybde og variation.

ANNONCE
Heroes of Might and Magic: Olden Era
?si=XhGH1tYt_l05B6E8
Heroes of Might and Magic: Olden Era - Olden Era - Heroes of Might and Magic er tilbage efter et årti! Heroes of Might and Magic: Olden Era

Klassisk gameplay møder nye elementer

Olden Era trækker tungt på de klassiske elementer, som gjorde Heroes of Might and Magic berømt - herunder turbaserede kampe, ressourcestyring og opbygning af byer, men tilføjer også nye funktioner som active abilities, et Faction-laws system der giver faktionsbestemte fordele.  

Spillet er klar med både single-player campaign og masser af solo- og multiplayer modes. 

Selvom Olden Era tydeligvis er skabt med respekt for seriens arv, er det også et spil, der ser fremad. Grafikken ER opdateret. Men i kernen af det hele ligger den velkendte gameplay-formel, der har gjort Heroes of Might and Magic til en elsket klassiker gennem årtier.

Heroes of Might and Magic: Olden Era lanceres på Steam med Early Access i 2025.

ANNONCE
Del

Seneste nyt