Connery

Officiel trailer til Halloween-reboot

Michael Myers er tilbage, men der er et kæmpe twist.

Er det på tide med endnu et reboot? 

Efter det forfærdelige Rob Zombie-remake fra 2007 og den endnu værre efterfølger fra 2009 døde Halloween-franchisen i godt og vel et årti.
Og spørgsmålet er om den forbliver død og begravet med resten af de afdankede minder fra 80'ernes legendariske slasherfilm?

Tja. Hvis Spider-Man kunne opleve to reboots inden for det samme årti, så bør Halloween måske fortjene en chance til.

Lad os prøve at se hvad der gik galt for Rob Zombie-filmene.
 

Hvis Grinchen stjæler julen, har Rob Zombie stjålet Halloween?

Rob Zombie fulgte John Carpenters, Halloween-franchisens skaber, råd om at gøre 2007-filmen til sin egen og valgte derfor i sit remake at genopfriske hændelserne fra Carpenters film, mens han forsøgte at gå i dybden med Michael Myers' psyke, for at forstå hvad der drev ham til at dræbe folk. At valget faldt på dette fokus skyldes bl.a., at Carpenters originale Halloween-film ikke eksplicit forklarede hvorfor Michael Myers dragede ud på et morderisk rampage.

Remaket fik en masse negative anmeldelser, men endte alligevel med at blive den Halloween-film, der har tjent flest penge - 80 millioner dollars - med et budget på kun 15 millioner dollars. 
Forklaringen på den negative kritik skyldes primært, at Zombie ikke bidragede med noget nyt, da hans film lagde vægt på begivenheder, der allerede var velkendte for fans af franchisen. Derudover var de uhyggelige momenter i Zombies film erstattet med et detaljeret fokus på volden, hvilket er et stort skridt i en anden retning, for en franchise der har en historie for at opbygge spænding.

Dette retningsskift kunne i den grad mærkes på indtjeningen af 2009-filmen, der kun var det halve af dens forgænger. Og denne gang var kritikken endnu klarere: For meget fokus på vold og blodige scener.
Rob Zombies film var altså kommet for langt væk fra de oprindelige films ånd og endda uden af tilføje noget nyt til franchisen. Publikum fik nok og det gjorde Hollywood også.
Deres opmærksomhed var nu rettet mod superhelte og ikke slasher-film. 

ANNONCE
Officiel trailer til Halloween-reboot

Halloween (2018)

Et årti senere og der er et reboot på trapperne, men hvad kan vi forvente på vores biograflærreder dette efterår?

Der ER faktisk godt nyt, fordi det ser ud til, at Hollywood har lært af fejlene i Rob Zombies remake, og valgt at give fansene det de ønsker. Nytænkning
Dette Halloween-reboot kan gå hen og gøre det for Halloween, som Tom Hollands gjorde for Spider-Man. 
Og det har det gjort ved at skrive historien om.

Den kommende Halloween-film er en direkte efterfølger til den oprindelige Halloween fra 1978, og betyder at Laurie Strode stadig er i live, da Michael Myers blev anholdt og holdt indespærret efter hændelserne i den første film.
Det betyder at ingen af de andre film har betydning og det er her at tingene bliver interessante, da det indikerer at Michael Myers ikke længere har overmenneskelige kræfter eller er udødelig og at han heller ikke er Lauries bror.

Ifølge enkelte linjers dialog i traileren er det vist blot et rygte, at de var i familie. Og det er et vigtigt clue, da Michael Myers i de forrige film havde til hensigt at dræbe alle sine familiemedlemmer især Laurie
Medmindre at Laurie Strodes barnebarn lyver i traileren, så har det lille stykke information stor betydning for franchisens videre udvikling.
Ved slette de forrige ni film markerer Halloween således 40 års jubilæum for Halloween-franchisen med en 11. film i fortællingen om den psykopatiske Michael Myers.

Med Marvels årtilange superhelteregime lakkende mod enden, kan Halloween anno 2018 måske betyde en tilbagevenden til slasherfilmene fra fordums tid - og på lang sigt en efterfølger til Freddy Vs. Jason, 'cause I need some damn closure på den film!

ANNONCE
Del

Seneste nyt