Connery

Øresundskampen

I baren StarClub på færgen Tycho Brahe, blev der afholdt årets dansk-svenske match i longdrinks, - også kaldet Øresundskampen

Øresundskampen
I baren StarClub på færgen Tycho Brahe, blev der afholdt årets dansk-svenske match i longdrinks, - også kaldet Øresundskampen. Det er en konkurrence hvor danske bartendere konkurrerer mod svenske bartendere.

Konkurrencen blev afholdt for 5. år i træk. Der var 6 bartendere, 3 fra hvert land og presset var ekstra stort på de danske deltagere. Danmark havde tabt de 3 forgående år og det ser jo ikke godt ud på en vandrepokal.

Klokken 15 sharp begyndte bartenderne at shake drinks. Kort efter begyndte de første drinks, at komme ind til dommerbordet, hvor jeg selv havde den ære at sidde i panelet.

Vi var heldige med vejret, så målebærene ikke flød over.

Konkurrencekriterier

Kriterierne for konkurrencen er enkle: 2. - 3. og 4. pladsen fra årets danske og svenske mesterskab går direkte videre til Øresundskampen. Der skal fremstilles en longdrink, hvori der indgår svenske og danske produkter, og V&S Distillers/Danish Distillers stillede en stor kurv til rådighed med deres produkter. Mix, juice og garniture er valgfri, og kun fantasien fra den enkelte bartender sætter grænsen.

Svenskerne lavede drinks der var meget eksperimenterne, de brugte mange forskellige ingredienser bla. Ingefær, mango, iste, vanille, og forskellige typer cider. Danskerne var mere klassiske og brugte mere vante ingredienser.

Formanden for Dansk Bartenderlang Freddy Tofte Hansen styrede de givne point, og ved en grundig sammentælling kunne han konstatere af Yvonne Kubach fra Y's Café & Cocktailbar havde vundet med D.D. Danish Dream med 76 point. Der var stor jubel fra dansk side over, at vi igen havde vandrepokalen på dansk jord.
ANNONCE
Øresundskampen
D.D. Danish Dream

Yvonnes drink D.D. Danish Dream bestod af:

4 cl. Explorer Vodka

2 cl. Cherry Heering

2 cl. Grenadine

2 cl. Citronsaft

12 cl. Ananasjuice Looza

Shakes

Pynt: Ananas og blad, jordbær

De øvrige pladser fordelte sig således:

2. plads: Lars Halnæs fra StarClub bar med Cassiopeia

3. plads: Eva Wallman fra Mollbergs Matsal med GGIF.

4. plads: Kirsten Holm med drinken Serena

5. plads: Johan Hellström med Scandinavian Night

6. plads: Lotta Nord med Lego

En stor tak til Mariann for ideen til denne artikel...
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce