Connery

Ølmaven

En tendens mange drengerøve desværre får. Søren F. Lillesøe har skrevet en helsebog til manden, der vil tabe ølmaven uden at dyrke motion. Spændende tænker jeg, og går i gang med bogen. Her er anmeldelsen.

4 ud af 6 stjerner
Ølmaven

Forfatteren skriver først om historie og samfundet. Dels for at pointere hvorfor ølmaver opstår, men også for at give facts, som hverdagsmanden måske ikke har tænkt over. - vupti, så er man blevet lidt klogere. 

Skrivestilen er ”blog” –agtig og virker ganske godt. Vi får et indblik i, hvad forfatteren spiser for at få sin ølmave, og det kan de fleste fyre godt relatere til.

Kuren:

Efter vi har hørt om historie og samfund, forklares hvordan du taber dig. Der beskrives metoder med afstressning, at spise ud fra sin blodtype og komme af med alle de slemme kulhydrater. Der argumenters  også,  hvorfor man ikke skal spise svinekød, og der forklares om giftstoffer og pesticider.

Der kan være delte holdninger om svinekød, men jeg ved at bacon, flæskesteg og andre godter fra det lyserøde svin, ikke ryger som det første på listen hos de fleste.

Forfatteren sværger desuden til økologi, fordi det er gode råvarer, som smager af mere, og er sundere. I mine øjne kan konventionelle produkter også være velsmagende og sunde - hver sin smag og hver sin mening. 

Dommen:

Dette er i virkeligheden en guidebog for en mand som forfatteren selv. En mand midt i 30’erne som gerne vil tabe sig.

Bogen indeholder nogle opskrifter, som han har valgt at dele med os andre, og de er faktisk inspirerende og gode! Men der er meget få. Og det er synd!

Det ser desuden ud som om diverse slankekure, som Atkins og blodtypekost er blandet sammen - men det er sgu egentlig meget fedt!

Selvom jeg ikke er helt enig i bogens synspunkter til fødevarer og divserse undersøgelser , så har jeg fået lidt inspiration, og det skal den have en kompliment for.

Jeg synes desuden opskrifterne, er rigtig gode og med fine illustrationer, som ser appetitvækkende ud.

Der er prøvet at skrive et modstykke til "kernesund familie", som rakte hånden ud til kvinderne. Det ville dog have været et gennemført modtstykke, hvis der havde været flere opskrfter.

Alt i alt er Ølmaven dog en fin bog for os drengerøve.



Forfatter Søren F. Lillesøe har sin egen side


www.olmaven.dk

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce