Connery

Oblivion [Anmeldelse]

Flot og stemningsfyldt, retro Sci-Fi med Tom Cruise, Morgan Freeman og Nikolaj Coster-Waldau på rollelisten.

4 ud af 6 stjerner
United International Pictures - Oblivion [Anmeldelse] United International Pictures
Året er 2077. Jorden er mere eller mindre destrueret efter rumvæsener 60 år tidligere forsøgte at overtage vores planet. Vi vandt krigen, men måtte ty til atomvåben, hvilket gjorde Jorden ubeboelig. De overlevende blev derfor fragtet op i et kæmpemæssigt moderskib, indtil menneskeheden kunne bosætte sig på Saturns søsterplanet, Titan, der har samme klima som vores egen Jord.

37 årige Jack Harper (Tom Cruise), er tidligere marinesoldat og en af de sidste tilbageværende mennesker på Jorden. Nu er han blot mekaniker og reparerer de hjælpedroner, der patruljerer i himlen og beskyttre planeten fra krigsførende rumvæsner kaldet The Scavs. Selv bor han på en platform højt over skuerne, sammen med sin makker Victoria Olsen (Andrea Riseborough), der koordinerer Jacks dag i samarbejde med moderskibets kommandør Sally (Melissa Leo)
ANNONCE
United International Pictures - Oblivion [Anmeldelse] United International Pictures
En dag under en rutine mission i Empire State Buildings ruiner opdager Jack, at The Scavs bruger bygningens antennesystem til at sende et signal der indeholder nogle gps koordinater, ud i rummet og kort tid efter styrter et mindre rumfartøj ned på netop disse koordinater.
United International Pictures - Oblivion [Anmeldelse] United International Pictures
Stik imod ordrerne fra moderskibet tager Jack ud for at undersøge fartøjet og finder til sin forbavselse, at det indeholder mennesker. Kort tid efter dræber hjælpe dronerne de overlevende, men det lykkes Jack at redde en ung kvinde ved navn Julia Rusakova (Olga Kurylenko), som Jack genkender fra sine drømme og pludseligt vendes hans verden op og ned.
ANNONCE
United International Pictures - Oblivion [Anmeldelse] United International Pictures
Oblivion er noget så moderne som en retro Sci-Fi, altså en form for hyldest til de gamle Sci-Fi film fra 60’erne og 70’erne, hvor én overlevende efter et angreb på Jorden, af en eller anden art, må bekæmpe de onde og redde verdenen. Historien som mange allerede har sammenlignet med Disney’s Wall-E (og der er bestemt noget om det) er skrevet af instruktøren Joseph Kosinski tilbage i 2005.
ANNONCE
United International Pictures - Oblivion [Anmeldelse] United International Pictures
Den gang tog den form som et 8 siders tegneserie hæfte, der senere blev udvirket til en regulær tegneserie bog, som så langt om længe er blevet filmatiseret. Det er blevet til en visuelt flot, storladen og stemningsfyldt film, men historien og karaktererne komme aldrig rigtigt ind under huden på publikum.
ANNONCE
United International Pictures - Oblivion [Anmeldelse] United International Pictures
For at vi kan føle med vores hovedpersoner, skal de gerne have noget at miste og det virker det ikke rigtigt som om Jack og Victoria har. Deres mission er næsten ovre og de snart skal genforenes med de andre i moderskibet, hvilket kun kan være bedre end den golde og øde planet, som Jorden er blevet omdannet til. Selvfølgelig er der ikke helt så simpelt, men historien mangler ganske enkelt lige det sidste, der hvor man sidder og bider negle og inderligt håber på, at vores helt redder verdenen. Derfor bliver Oblivion aldrig rigtig vedkommende eller specielt spændende, desværre.
ANNONCE
Drengerøvs faktor: 100%
 
Teknisk information:
Original titel: Oblivion
USA, 2013
Instruktør: Joseph Kosinski
Medv.: Tom Cruise, Morgan Freeman, Andrea Riseborough, Olga Kurylenko, Nikolaj Coster-Waldau, Melissa Leo og Zoe Bell
Genre: Action/Eventyr/Sci-Fi
Billedformat: 2.35:1
Lyd: Dolby Digital/DTS/SDDS
Længde: 126 min
Dansk premiere: 11. april 2013
Distributør: United International Pictures
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce