Connery

Nyt studie viser at unge kvinder oftere er utro

Science is weird sometimes.

Tidligere på året rapporterede The Washington Times om et studie, der bl.a. undersøgte hvilket af kønnene var mest tilbøjelig til at være deres partner utro.

Studiet blev udført af det amerikanske Institute for Family Studies, der har til formål at "styrke ægteskabet og familielivet samt at fremme børns trivsel gennem forskning og oplysning".
Den formålsbeskrivelse har foranlediget de gode folk bag instituttet at spørge mænd og kvinder fra 18 år og opefter om deres erfaringer med utroskab. Og deres resultater er en smule overraskende.

ANNONCE
Nyt studie viser at unge kvinder oftere er utro

I studiet indrømmede elleve procent (11%) af kvinderne i aldersgruppen 18-29 at de har været deres ægtefælle utro. Dette står i stærk kontrast til deres mandlige modstykke, hvor kun 10% af de adspurgte mænd indrømmer at de har været utro.

Allerede nu er det vigtigt at fremhæve to væsentlige problemer ved dette studie.

1. Vi ved ikke om de adspurgte har svaret sandfærdigt. 
I den unge aldersgruppe kan vi se, at henholdsvis 11% og 10% har rapporteret om deres utroskab, men det udelukker ikke at der kan være nogle respondenter, der ikke har svaret sandfærdigt. 
Det faktiske tal kan være højere eller lavere og det er en af de store ulemper ved alle undersøgelser, der gør brug af spørgeskemaer.


2. Vi ved ikke hvordan de adspurgte blev udvalgt.
Hvem man udvælger til at deltage i sin undersøgelse spiller en væsentlig rolle for hvilket resultat man når frem til.
I forhold til utroskab viser det sig, at mange ting kan påvirke om mennesker er deres partner utro f.eks. spiller økonomien i husholdningen en rolle i utroskab (færre mennesker er utro) og det samme gør runde fødselsdage (flere mennesker er deres partner utro).

Med det ude af banen kan vi nu kaste et blik på resten af de adspurgte.

ANNONCE
Nyt studie viser at unge kvinder oftere er utro

Det tegner et tydeligt billede af, at ældre mænd oftere er deres ægtefælle utro end deres kvindelige modstykke. Men hvorfor?

Forskeren bag studiet, Wendy Wang, ved ikke hvorfor der er dette skel mellem ældre mænd og kvinder, men hun tror at den seksuelle revolution i 1940- og 50'erne spiller en væsentlig rolle. 
Igennem hendes undersøgelse er Wang kommet frem til at køn, alder, familiebaggrund, politisk overbevisning og hvor ofte man praktiserede sin religion ved at eksempelvis at gå i kirke eller moské er faktorer der spiller en rolle, når man skal beregne sandsynligheden for at en person begår utroskab. 

Overraskende nok er spørgsmålet om hvor ofte man praktiserer sin religion, den mest udslagsgivende faktor når man skal forudsige om en person kommer til at være deres partner utro.

Så er det altså på tide at sende sin kone i kirke, moske og synagoge. 
Jeps, alle tre.
Man kan ikke være sikker nok.

Wangs undersøgelse giver et interessant indblik i et af de mest kritiske situationer ethvert forhold kan risikere at stå overfor og fortjener en hurtig gennemlæsning.

Hvad med dig?
Har du været din partner utro?

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce