Nyt Scorsese og DiCaprio team-up er på vej til Apple TV+
Killers of the Flower Moon bekræfter filmoptagelserne med første still-foto
Martin Scorsese er begyndte sin flirten med streamingtjenester i den ret lange Netflix-film The Irishman, og fortsætter sin færd med næste film på Apple TV+.
Den kommende film Killers of the Flower Moon, er den syvende film, hvor vi ser Scorsese arbejde sammen med Leonardo DiCaprio.
Tidligere samarbejder mellem de to tæller blandt andet The Wolf of Wall Street, Shutter Island og The Aviator - alle relative kommercielle succeser.
I den kommende film tager Scorsese seerne med tilbage til 1920'erne, hvor en gruppe mord plager et indiansk samfund.
DiCaprio spiller overfor Lily Gladstone, og det er i denne konstellation vi ser det første foto fra filmen, som Apple netop har offentliggjort.
Rollelisten byder også på et væld af skuespillere med indianer-rødder, ligesom et par af Scorseses usual suspects også er at finde: Blandt andet Robert De Niro og Jesse Plemons.
Der er endnu ikke offentliggjort en udgivelsesdato for Killers of The Flower Moon, men filmen får efter planen premiere på Apple TV+ løbet af 2021.