Gaming

Nyt Pokémon-spil bygger videre på Pokemon Legends

Pokémon-franchiset fejrer 28-års jubilæum med nyt Switch-spil

Nyt Pokémon-spil bygger videre på Pokemon Legends
Pokémon Legends: Z-A
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 28. februar 2024

Pokémon fejrede den 27. februar deres 28-års jubilæum på datoen, der efterhånden fast bliver kaldt Pokémon Day. 

Og ingen Pokémon Day uden nyheder. Den helt store nyhed i år, er en sag der går ud til de dedikerede Poké-gamere, nemlig et nyt spil. 

Pokémon Legends: Z-A er titlen på det kommende spil, der er en fortsættelse til 2022-udgivelsen Pokémon Legends: Arceus

Det er en afstikker fra hovedlinjen af spil, og hvor Arceus satte spillerne i sene i et forhistorisk spilunivers, tyder annonceringstraileren på, at opfølgeren finder sted i et futuristisk Pokémon-univers, omkring metropolis-byen Lumiose City. 

Dualiteten mellem fortid og fremtid har i de seneste år fyldt mere i spiluniverset, og mens Arceus var direkte placeret i en Pokémon-fortid, legede de seneste mainlinespil Pokémon Scarlet og Violet med forskellige fortids- og fremtidsvarianter af kendte Pokémons på sin egen facon. 

Pokémon Legends: Z-A – Annoncering

Pokémon Legends: Z-A
Pokémon Legends: Z-A

Arceus-udgivelsen resulterede selvfølgelig i en række relaterede events i både spillekort, Pokémon Go og med crossovers i animationsserien, og mon ikke det samme gør sig gældende for et futuristisk Pokémon?

Der er ikke blevet afsløret meget om hverken plot eller gameplay i det kommende spil, men det sidste skal der nok ikke meget til at fantasere sig til, hvis man kender bare lidt til Pokémon.

Pokémon Legends: Z-A er planlagt til en global udgivelse i 2025 – bekræftet til Nintendo Switch, og måske lige nøjagtig passende med den rygtede Switch 2, der ifølge seneste rygter burde dukke op i løbet af 2025.

Nintendo smider Mario-gaver efter Switch-brugere

Læs også: Nintendo smider Mario-gaver efter Switch-brugere

Samsung Galaxy Watch kan nu bruges som spillekonsol

Læs også: Samsung Galaxy Watch kan nu bruges som spillekonsol