Nyt mini-afsnit af Rick & Morty: Samurai & Shogun
Mens vi venter på resten af sæson 4-afsnittene.
Adult Swim overraskede fans henover weekenden, da de pludselig stod klar med en Rick & Morty-kortfilm - og ikke en helt normal en af slagsen.
Selve kortfilmen er produceret af Anime-studiet DEEN, som har sendt Rick & Morty til det feudale Japan - og ikke nok med det, begge er blevet akkompagneret af de japanske stemmer fra den dubbede udgave af Rick & Morty.
Og det er ikke bare en lille hurtig animation, som er blevet kastet sammen i kedsomhed i disse dage. Ifølge vicepræsident i Adult Swim, Jason DeMarco, har han og hans team brugt et år på at få denne kortfilm i hus.
Afsnittet blev vist på Adult Swims Toonami-kanal, hvor de hylder japanske - og nogle gange amerikanske - anime-fortællinger.
Og den er også rendyrket guld værd - se med herunder: