Verden iflg. Connery
Nyt luksuriøst ophold i Disneyland er dyrt, men sikkert alle pengene værd
I hvert fald hvis du er ægte Disney-fan!
Jeg er kæmpe Disney-fan, så når Disney annoncerer deres nye hotelophold og spiseoplevelse til lige over 100.000,00 kroner, så er jeg helt sikkert på, at det er alle pengene værd.
Ja, det er mange penge, men come on.. det ér ret vildt!
Oplevelsen begynder med, at du og dine 11 gæster checker ind på Grand Californian Hotel i Anaheim. Derfra får du VIP adgang til 21 Royal, en luksuriøs lejlighed designet som den, Walt og hans kone Lilian Disney selv boede i, som er blevet rekreeret i Disneyland.
Derfra er det tid til højdepunktet: Middagen! Det begynder med cocktails i den fine gårdhave selvfølgelig med signaturcocktails fra Disneyland. Du får også mulighed for at udforske den private bolig her, hvor 21 Royal på deres hjemmeside hinter lidt om, at "magical features" vil blive vist i flere af rummene.
Derefter er det tid til mad: En elegant 7-retters menu specielt designet efter dine ønsker. Når du reserverer, bliver du bedt om at vælge et tema for aftenen, og teamet af dygtige kokke og sommeliere vil så sørge for at skaffe bæredygtige kvalitetsingredienser både lokalt og internationalt. Resultatet? En middag præcis efter dine ønsker, som gør oplevelsen helt unik.
Aftenen ender med dessert på en privat balkon med udsigt over parken og dermed det flotte fyrværkeri, som Disneyland er kendt for.
Og jo, det ér mange penge, men hvis vi nu lige tænker over det, så får du både parkering, adgang til Disneyland, cocktails, 7-retters menu, dessert og en overnatning i af de mest luksuriøse lejligheder, du sikkert nogensinde kommer til at se. Og hvis I er 12, så bliver det faktisk "kun" omkring 8.500,00 pr. person!
Nu mangler jeg bare lige at finde 11 personer, der vil med mig..