Connery

Nye datingformer #2

I USA er man begyndt at date på nye måder. Her en anden af dem, Speeddating.

Nye datingformer #2
Denne form for dating er også ny og opstået i USA. Forskellen fra denne form og stilledating er, at denne har ramt det danske land.

Man kan på nogle måder beskrive denne form for dating som lidt overfladisk, da det ikke er meget, man når at lære om dem, man sidder over for. Til gengæld er det, som regel, nok til at bedømme om et forhold med personen, er helt ude i skoven eller en fremtidig mulighed.

Speeddating foregår ved, at man møder en masse mennesker, og har et kort tidsinterval til at tale med hver af dem. Da jeg prøvede det, gennem dating.dk, havde vi 2-3 minutter ved hver person, og her mødte man folk, der ingenting havde at sige på de 2 minutter og nogle, hvor tiden bare fløj afsted.

Hver gang der var gået 2 minutter, og en date var slut, skrev man nogle stikord til personen, og om man evt. var interesseret i at møde denne igen. Bagefter kunne man så finde ud af, om den anden ønskede, at møde en, eller snakke med en igen, og om det passede med det, man selv ville.

På speeddaten mødte jeg mange forskellige mennesker, men der var især 2 typer, der gik igen. Der var dem der spurgte: "Hvad hedder du?", "Hvor er du fra?", "Hvor gammel er du?" o.s.v. På disse dates lærte jeg ikke personen ordentlig at kende. og vidste ikke om "Anders" på 20 år fra Lolland, var en jeg ville mødes med igen.

Den anden type tog straks et interessant emne op, eller gik ind og relaterede til en hobby, og fik på den måde en god samtale igang, som man nødigt ville ende, da tiden rendte ud.

Alt i alt var min oplevelse af denne datingform god. Man behøvede ikke at finde på en latterlig undskyldning for at få stoppet en kikset date, eller springe ud i noget man ikke havde fået tænkt ordentligt igennem. En anden god ting var også, at man havde noget at sammenligne med, hvilke dates gik bare ikke, og hvilke var helt forrygende.
ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce