Ny undersøgelse viser: Danskerne siger nej til krigsskat

Danskerne har talt, og budskabet er klart: De vil have et stærkere forsvar, men ikke på bekostning af højere skatter.

En ny Norstat-undersøgelse for CEPOS viser, at et markant flertal foretrækker at finansiere de øgede forsvarsudgifter uden at skrue skatterne i vejret.

Klar besked fra befolkningen

Ifølge undersøgelsen mener 43 % af danskerne, at pengene bør findes i statens bugnende pengekiste af ubrugte midler, mens 22 % hellere vil se besparelser og effektiviseringer i det offentlige.

Kun 16 % – altså cirka hver sjette – går ind for en særlig krigsskat.

Resten, 18 %, er stadig i tvivl og venter måske på, at nogen forklarer, hvorfor vi ikke bare kan sælge et par ministerbiler og kalde den hjem.

Cheføkonom i CEPOS, Mia Amalie Holstein, ser resultatet som en klar besked fra befolkningen:

“Det er meget positivt, at et stort flertal af danskerne afviser en krigsskat. I en tid med stor usikkerhed er det afgørende, at vi ikke tyer til finansieringsløsninger, der reducerer vækst og velstand.”

Hvem skal betale forsvarsregningen?

Når man kigger nærmere på tallene, viser det sig, at vælgerne på venstrefløjen foretrækker at bruge ubrugte midler, men er mere åbne for en krigsskat end besparelser.

På højrefløjen er en krigsskat derimod lige så populær som en våd sok i ansigtet, og mange borgerlige vælgere foretrækker ligefrem besparelser og effektiviseringer fremfor at dyppe hænderne i statens opsparing.

Holstein finder det særligt interessant, at SF’s vælgere er mest til finansiering via statens ubrugte midler, selvom partiformand Pia Olsen Dyhr har foreslået en krigsskat.

Med andre ord: SF’erne stoler på statens pengekasse, men helst uden ekstraregningen til dem selv.

Ifølge CEPOS er den bedste løsning at finde pengene gennem eksisterende midler eller gøre staten mere effektiv – hvilket, for de fleste danskere, lyder som en fornuftig plan.

Eller i hvert fald en plan, der ikke betyder flere træk på kontoen.