Verden

Ny undersøgelse: To-dages tømmermænd er faktisk en ting

Du kender det uden tvivl!

Ny undersøgelse: To-dages tømmermænd er faktisk en ting
Af Connery Redaktionen 12. februar 2019

Mandagen efter en weekend på druk kan være horribel. Specielt hvis festen blev afholdt lørdag. Så kan du ende ud med det, vi efterhånden kalder to-dages tømmermænd.

De dage, hvor man bare ikke kan få tømmermændene rigtigt ud af kroppen igen!

Det har været lidt en skrøne og aldrig rigtig defineret – men nu er en ny undersøgelse landet, som rent faktisk bakker teorien op med lidt videnskab!

En undersøgelse foretaget af dr. Louisa Draper fra firmaet Zava viser, at der er visse ting, som kan forårsage den ekstra tømmermændsdag:

"Det er usædvanligt, at du føler dig tømmermændsramt i mere end 24 timer, men hvis du er over denne milepæl, så skyldes det en lang række faktorer."

Du bliver dehydreret af alkoholen. Ligger du bare i fosterstilling under dag 1, så sørger du ikke for at få balancerne opfyldt igen, hvilket gør, at kroppen stadigvæk er påvirket dagen efter.

Og kaster du også gerne en håndfuld fritter og nuggets i kæften som middel? Jep, den spontane dårlige diæt hjælper dig ikke på sigt!

Det hele ender ud i dehydrering – når alkohol kommer ind i blodet, hæmmer det produktionen af vasopressin, som er en hormonkirtel. Denne sørger for, at kroppen holder vand i nyrerne – når den hæmmes, så ryger vandet direkte til blæren. Derfor skal man oftere på toilettet, når man drikker – og derfor forsvinder vandet fra kroppen.

Så vi er i bund og grund tilbage i den originale position:

Jo mere du drikker, jo længere tid tager det at komme op i gear igen!

3117707

Forskere opdager skjulte hemmeligheder om Mars fra 4,5 milliarder år gammel meteorit

Læs også: Forskere opdager skjulte hemmeligheder om Mars fra 4,5 milliarder år gammel meteorit

Politisk kommentator: “Elon Musk risikerer at blive en politisk dukkefører”

Læs også: Politisk kommentator: “Elon Musk risikerer at blive en politisk dukkefører”