Ny undersøgelse afslører: Elitefodboldspillere har skarpere hjerner end gennemsnittet

Et nyt studie fra Aarhus Universitet afslører, at elitefodboldspillere ikke blot er fysisk overlegne – de har også markant bedre kognitive evner end den generelle befolkning.

Studiet, der er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift PNAS, har undersøgt 204 spillere fra topklubber i Brasilien og Sverige.

Resultaterne viser, at elitespillere udmærker sig inden for områder som kognitiv fleksibilitet, planlægning og arbejdshukommelse – evner, der er afgørende for succes på fodboldbanen.

En særlig mental profil

Ud over deres skarpe kognitive evner viser undersøgelsen også, at fodboldspillerne deler en unik personlighedsprofil.

Sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen scorer de højere på samvittighedsfuldhed, udadvendthed og åbenhed, mens de har lavere niveauer af medgørlighed og nervøsitet.

“Vi ville finde ud af, hvad der gør elitespillere så specielle, og hvad der driver deres succes,” forklarer lektor Leonardo Bonetti fra Aarhus Universitet.

Han påpeger, at fodboldens verden i mange år har fokuseret på fysiske og tekniske færdigheder, men at kognitive evner spiller en mindst lige så stor rolle.

”Vores undersøgelse bekræfter dette og går et skridt videre ved at kombinere psykologiske vurderinger med kunstig intelligens.”

AI kan skelne elitespillere fra amatører

Studiet anvender kunstig intelligens til at analysere spillernes testresultater, og systemet kunne med 97 % nøjagtighed skelne elitespillere fra kontrolgruppen.

Dette åbner ifølge forskerne nye muligheder for talentidentifikation, da fodboldklubber potentielt kan anvende lignende metoder til at spotte fremtidens stjerner.

“At være elitespiller handler ikke kun om fysisk form eller tekniske færdigheder, men også om at have en skarp og tilpasningsdygtig hjerne,” siger Bonetti. Han tilføjer, at hurtig tænkning, strategisk planlægning og teamwork er afgørende for præstationerne på banen.

Studiet understreger vigtigheden af at udvikle kognitive færdigheder hos unge spillere og åbner for nye forskningsområder.

I fremtiden kan der eksempelvis laves studier, der følger spillernes mentale udvikling over flere år, eller eksperimenter med træningsprogrammer, der styrker kognitive evner.