Connery

Ny stor kameramobil i en kompakt indpakning: Sony Xperia 5 V

Sony laver stadig smartphones - og den her lyder ikke dum

Den er god nok, Sony er stadig i smartphone-gamet, og selvom deres markedsandel efterhånden må meget lille ( i hvert fald herhjemme ), er det egentlig lidt mystisk - for de seneste generationer af Xperia Android-mobiler har vist sig at være virkelig gode. 

Med annonceringen af Sony Xperia 5V, spiller Sony sig videre ind i en niche, der rent faktisk spiller max: Kompakte smartphones med gode specifikationer. 

ANNONCE
Sony Xperia 5 V - Ny stor kameramobil i en kompakt indpakning: Sony Xperia 5 V Sony Xperia 5 V

I hovedoverskrifter har vi her at gøre med en lille kompakt mobil med en 6.1" OLED skærm og en sending indmad, der er en flagskibsmodel værdig. 

Sony er ikke dårlige til skærme, og med en 6.1" OLED skærm med en opdateringshastighed, er der da også hvad man har brug for. Den beefes op af high-end chipsettet Qualcomm Snapdragon 8 Gen 2, 8 GB RAM og 128 GB lagerplads. så vidt så godt. 

Det er kameraet, der er den helt store spiller i denne mobil - modsat mange andre producenter, har Sony valgt at "nøjes" med et dual-cam setup - det består til gengæld af en kæmpestor 52MP hovedlinse og et 12 megapixel ultra-wide kamera - begge genkendelige fra Sonys topmodel Xperia 1 V - og begge vældigt godt bedømte af mobileksperter verden over. 

Den lille kompakte mobil er i øvrigt udstyret med en relativt stort batteri på 5000 mAh, og så er Sony en af de få producenter der, kva deres kærlighed til hifi- og kamerateknologi, holder fast i en indgang til 3.5 mm headphones. 

Det hele lover egentlig rigtigt godt - men om det fungerer i praksis, finder vi ud af når smartphonen lanceres den 29. september 2023. 

Den vejledende pris lyder på 7.499 kroner - det er i den pæne ene - til gengæld kan man så tage del i et lanceringstibud, der smider et sæt støjreducerende earbuds (Sony WF-1000XM5) til en værdi af 2500 kroner med i pakken. 

ANNONCE
Del

Seneste nyt