Gaming

Ny PlayStation 5-eksklusiv fra skaberne af Ghost of Tsushima afsløret: Ghost of Yōtei udkommer 2. oktober

Vengeance, varulve og vandrende sværd: Sucker Punch er tilbage med et nyt open-world eventyr i det vilde Ezo

Fem år efter succesen med Ghost of Tsushima vender Sucker Punch Productions tilbage med et nyt stort samuraieventyr: Ghost of Yōtei. Spillet udkommer eksklusivt til PlayStation 5 den 2. oktober 2025 og lover en mørkere, mere personlig fortælling, sat i det barske, sneklædte Ezo – nutidens Hokkaido.

Selvom fortællingen ikke direkte fortsætter Jin Sakais episke rejse fra Tsushima, trækker Ghost of Yōtei på samme åndelige og spillemæssige rødder – denne gang med hovedpersonen Atsu i centrum.

Som 17-årig overlevede hun et brutalt overfald, hvor hendes familie blev myrdet, og hun selv blev efterladt til at dø – spiddet med et sværd på et brændende ginkgotræ.
Men Atsu overlevede. Og hun glemte ikke.

I dag er hun tilbage med én mission: hævn. Seks navne står på hendes liste – kendt som The Yōtei Six, herunder The Snake, The Oni og Lord Saito – og spilleren vælger selv rækkefølgen, de skal jages ned.

Et nyt gameplay-element giver mulighed for at se glimt af Atsus fortid, mens åben verden-udforskningen udvides med bounties, våbenmestre og improviserede lejre under stjernerne.

Ifølge det officielle PlayStation-blogindlæg, bliver der tre udgaver af spillet ved lancering:

  • Standard Edition til $69.99
  • Digital Deluxe Edition med bonusindhold såsom unikt hesteudstyr og The Snake’s Armor, til $79.99
  • En eksklusiv Collector’s Edition til $249.99, der bl.a. inkluderer:
    • En skalamodel af Atsus maske
    • Et 71-tommer langt sash med hendes fjenders navne
    • En fysisk udgave af spillets indbyggede minispil Zeni Hajiki

Forventningerne er høje til efterfølgeren, der skal balancere mellem genkendelig gameplay og nye emotionelle strenge.

Preorders åbner den 2. maj, men Ghost of Yōtei kan allerede nu tilføjes til ønskelisten i PlayStation Store.