Motor
Ny opgørelse: Så meget koster det reelt at lade elbilen derhjemme
Glem frygten for vilde elpriser: Intelligent opladning og refusion af afgifter holder omkostningerne nede – især hvis du lader, når strømmen er billigst.
For mange nye elbilejere er skiftet fra benzin til batteri ikke kun en ny måde at køre på – det er også et nyt regnestykke. Hvor tankstationen tidligere gav et klart beløb pr. liter, er elprisen i konstant bevægelse. Men hvor dyrt er det egentlig at lade sin elbil hjemme i carporten?
Ifølge Energi Fyns nyeste udregning, er svaret overraskende lavt – og til tider næsten gratis.
Fra 10 øre til 700 kr. om måneden
”Vi har set elbilejere lade 50 kWh til omkring 10 øre i alt,” fortæller Peter Resen fra Energi Fyn, som arbejder med ladestanderløsninger. Forårsmånederne byder ofte på lave eller endda negative elpriser – og med den rette ladeaftale og intelligent styring, kan man udnytte de grønne timer optimalt.
Ifølge Resen er det præcis her, den store fordel ved en forbrugsafregnet ladeløsning viser sig. Energi Fyn tilbyder intelligente hjemmeladere i samarbejde med platformen Monta, hvor bilens opladning planlægges efter, hvornår strømmen er billigst og mest klimavenlig.
Men hvad er normalprisen, hvis man ikke lige rammer en søndag med minuspriser?
Læs også:
100% hjemmeopladning: cirka 400 kr. pr. måned
Energi Fyns ladeeksperter har lavet et gennemsnitligt regnestykke baseret på en dansker, der kører 16.000 km om året. Hvis man udelukkende lader bilen derhjemme, ender regningen på ca. 407 kr. om måneden.
Energi Fyn
Vælger man derimod at lade halvdelen af tiden ude på offentlige ladestandere, skal man ifølge beregningen regne med omkring 700 kr. pr. måned.
Hvad bygger regnestykket på?
- En moderne elbil kører ca. 5 km pr. kWh (kilde: FDM)
- Hjemmeladepris: 2,20 kr./kWh (inkl. moms, elafgift og net)
- Offentlig opladning: 3,50 kr./kWh
- Elafgiften kan refunderes (0,895 kr./kWh), hvis du har serviceaftale og samme udbyder på el og ladning
- Forudsætter, at du ikke allerede har reduceret elafgift fra fx varmepumpe eller solceller
Det er med andre ord ikke kun miljøet, der nyder godt af grøn kørsel – også din privatøkonomi kan få det lidt sjovere, så længe du oplader smart.
Hjemmeladning i medvind
Foråret og sommeren er højsæson for lave elpriser, og kombineret med afgiftsrefusion og intelligent styring, kan hjemmeladning blive en næsten usynlig post i bilbudgettet. Og selv når prisen ikke er nede at vende i 10-øre-niveauet, er regningen langt fra skræmmende – især i en tid, hvor diesel og benzin fortsat stiger.
Læs også: