Connery

Ny krimiserie på vej baseret på Francis Ford Coppolas klassiker The Conversation

Nyfortolkning af 70'er-klassikeren.

Mens Francis Ford Coppola bedst kendes for film såsom The Godfather og Dommedag Nu, så lavede han endnu en lille undervurderet genistreg i 70'erne, som går under navnet The Conversation.

Gene Hackman i front som overvågningsekspert, som bliver vidne til et muligt mord og skal forsøge at ransage sin sjæl omkring, hvorvidt han skal holde sig til jobbet eller bryde ind.

En innovativ film, som både på handlingen, lyddesignet og hele fortællingen var forud for sin tid. Filmen udkom tilbage 1974 og nu er tiden så kommet til at forvandle den til en krimiserie ifølge Indiewire

Det vides endnu ikke, hvad plottet bliver, men vil uden tvivl fokusere på overvågningsaspektet og det moralske i at være vidne til noget, der bør blive italesat - måske i moderne rammer med moderne tech?

Det er instruktøren J.C. Chandor, der får æren af at føre serien til dørs, som tidligere har brilleret med blandt andet Margin Call og Triple Frontier.

Vi holder jer opdateret, når der er nyt i sagen!

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce