Ny forskning giver svaret: Derfor hopper kænguruer

Men det, der nu endelig ER blevet afsløret, er hvorfor de gør det, og det hele starter med et lille pelset væsen, som ligner noget mellem en hamster og en minipungrotte.

Forskere fra Flinders University i det sydlige Australien har kigget nærmere på den såkaldte moskusrottekænguru (Hypsiprymnodon moschatus – held og lykke med udtalen).

Den lille krabat har vist sig at være nøglen til kænguruer og wallabiers hoppevaner.

Fra fire ben til to hop

Moskusrottekænguruen er det eneste medlem af kængurufamilien, som ikke hopper.

Den trasker rundt på alle fire i de fugtige regnskove i Queensland, og det gør den ret konsekvent.

Men forskerne bemærkede noget interessant: selvom den bruger alle fire ben, så er det bagbenene, der står for det meste af fremdriften, og de arbejder lidt som små hoppefjedre.

Det antyder, at der engang i evolutionens mørke fortid fandtes en overgangsform: en slags kængurufætter, der gik på alle fire, men som så småt var ved at eksperimentere med springteknik.

Fra nuttet gnaverlook til olympisk hopper

Den nye forskning, som er publiceret i tidsskriftet Australian Mammalogy, peger altså på, at kænguruer ikke bare vågnede op en dag og besluttede sig for at være de eneste pattedyr over 5 kilo, der hopper rundt som om de konstant forsøger at nå et usynligt skab i loftet.

Deres evolutionære spring (bogstaveligt talt) startede med forfædre, som først gik, så hoppede lidt på fire ben, og til sidst blev de hoppe-maskiner, vi kender i dag.

Forskerne håber nu at finde fossiler, som kan bekræfte den her evolutionære dansevideo i slowmotion.

Indtil da må vi bare konkludere, at kænguruer er gået fra “meh” til “wow” på en måde, der ville gøre enhver Pokémon jaloux.