Ny dokumentar om Tony Hawk: Pro Skater på vej
Et indblik i det ikoniske spil fra 1999.
Tony Hawk kender de fleste af navn, også selvom man måske ikke selv har været en gadedreng eller skateboard-entusiast - han er bare en verdensstjerne.
Og det skyldes foruden det lille bræt med fire hjul, at han også var med til at skabe en milepæl i spilindustrien, da han var medvirkende til at skabe Tony Hawk’s Pro Skater tilbage i 1999 - den solgte 9 millioner eksemplarer!
Og nu er der en dokumentar på vej om spilfænomenet, som går under navnet Pretending I’m A Superman - som fortæller historien om udviklerne bag spillet og deres måde at skabe historie.
Hawk og en masse andre legender, som spiludviklerne blev inspireret af, er selvfølgelig medvirkende i interviews og portrætter.
Dokumentaren får premiere til Mammoth Film Festival i slutningen af februar, men hvornår den bliver lanceret til det brede publikum, vides endnu ikke.
Tjek traileren ud herunder: