Ny dokumentar kigger nærmere på mordsagen, der inspirerede Twin Peaks
En vanvittig sag i starten af 1900.
Tilbage i 1908 blev en kvinde ved navn Hazel Drew dræbt i Sand Lake, New York, og denne mystiske sag vil nu blive omdrejningspunktet for en ny dokumentar(samt en ny non-fiktion-bog):
Blonde, Beautiful And Dead: The Murder Mystery That Inspired Twin Peaks.
Serien vil dykke ned i den mordhistorie, som Mark Frost og David Lynch blev inspireret af til Twin Peaks, og som Frost hørte gyselige historier om som barn - det var nærmest en slags spøgelseshistorie, hvor man altid sagde: "Lad være med at gå ind i skoven om natten."
Serien vil dykke ned i de hemmeligheder, byens korruption og kønspolitikken, som spillede en essentiel rolle i en sag, der kostede den unge Drew livet.
Dokumentaren forventes at ramme markedet til 2021.