Det kan tit virke til at bilsnak forsvinder i specifikationer, priser og praktiske forhold, men der er en verden til forskel fra hvad vi læser i prislisten, og til hvordan vi reelt taler og føler omkring biler. En øvelse der ikke er helt let at skildre.
Selvom det ikke er let, har kortfilmen 'Generationer', alligevel klaret det meget godt.
Filmen handler om et konfliktfyldt forhold mellem en far og søn under en biltur, hvor sønnen netop har fået overdraget nøglerne til, hvad der har været faderens kæreste eje – en Volkswagen Boble fra 1979.
Generationer
I samme ombæring er filmen også skabt som en del af et content/reklameunivers for Volkswagen, der har følgende at fortælle om projektet. Den er udviklet af Very i samarbejde med Thomas Pries og Sune Svanborg Sørensen og produceret af Shoot Happens.
Marketingchef hos Volkswagen Danmark, Michael Stein fortæller: ”Der findes enormt mange gode historier ude blandt Volkswagen-ejerne. Små unikke fortællinger og historier som vi alle kan nikke genkendende til, fordi det har referencer til vores egen historie. Derfor laver vi ikke bare en film, men et content univers, som vi kalder ’Generationer’, for at skabe en platform for interessante historier – både for de dedikerede Volkswagen-ejere og for resten af Danmark.”
Et centralt emne i filmen er far-søn-relationen, og hvordan hovedpersonen tager ved lære af forholdet til sin egen far, i forsøget på selv at blive en bedre version for sin søn. Michael Stein, Marketingchef hos Volkswagen Danmark, fortsætter: ”Ligesom fædre er optaget af kun at tage det bedste med til næste generation, bestræber Volkswagen sig også på hele tiden at blive bedre. Bedre til at skabe biler, der bringer mennesker fremad, men også bedre til at forstå og fortælle hvem vi egentlig er.”
Thomas Bjerg, CEO i Very supplerer: ”Filmens formål er at indlede samtalen om at biler, og relationen til biler, ofte er meget mere end teknik og funktionalitet. Faktisk kan relationen til en bil have en meget stærk emotionel funktion, idet en bil ofte er udgangspunktet for oplevelser, minder og vores relationer til hinanden. Og i vores optik er det et stærkt udgangspunkt for kommunikation – ikke blot for at skabe involvering, men også som et stærkt differentieringsparameter i en kategori, der traditionelt er drevet af funktionelle budskaber.”
Har du en bil der vækker særlige følelser?