Vidste du?

Ny alkoholfri drik giver samme “buzz” som alkohol – helt uden tømmermænd

Smart?

Ny alkoholfri drik giver samme “buzz” som alkohol – helt uden tømmermænd
Foto: Sentia
Rasmus Krarup Jensen
Af Rasmus Krarup Jensen 9. januar 2025

Dry January behøver ikke at betyde farvel til hyggen. Nu kan du nyde en alkoholfri spiritus, der efter sigende giver en “blid rus” – uden den tunge morgen efter.

Mød Sentia Spirits, en banebrydende drik udviklet af neuropsykofarmakologen Professor David Nutt, der har brugt sin karriere på at studere, hvordan alkohol og andre stoffer påvirker kroppen. Hans mission? At gøre socialt samvær sjovere – og sundere.

Læs også: Danskerne siger farvel til slankekure i 2025 og kigger balanceret sundhed

Hvad er Sentia Spirits?

Sentia er en alkoholfri drik med 0 % ABV, der er skabt til at efterligne de afslappende og sociale effekter af alkohol. Ifølge Nutt er hemmeligheden bag drikken en nøje udvalgt sammensætning af naturlige urter, der påvirker hjernen på en lignende måde som alkohol i små doser.

“Vi har forsket i urter, der indeholder GABA-molekyler – dem, der hjælper med at slappe af og skabe ro,” forklarer Nutt.

Drikken er blevet beskrevet som en “GABA spirit” og arbejder med kroppens naturlige biokemi for at dæmpe nervesystemet og skabe en afslappet følelse uden alkoholens bivirkninger.

Tre smagsvarianter til enhver lejlighed

Sentia kommer i tre varianter, der passer til forskellige sociale behov:

  • Sentia Red: En bittersød bærsmag, perfekt til at runde en hektisk hverdag af.
  • Sentia Black: Designet til sociale arrangementer og fester.
  • Sentia Gold: En varm og krydret smag, der er ideel til hyggelige stunder med venner.

Drikken kan nydes ren, med en mixer eller som del af en cocktail, hvilket gør den alsidig til både hverdag og fest.

Et sundere alternativ til sociale stunder

Selvom Sentia stadig er relativt nyt på markedet, og der arbejdes på yderligere FDA-testning i USA, har produktet allerede fundet vej til mange, der ønsker at leve en mere alkoholfri livsstil uden at miste den sociale glæde.

Nu må vi se, om det lander i Danmark!

And Just Like That… er tilbage: Tredje sæson af Sex and the City-spin-off lander 30. maj på Max

Læs også: And Just Like That… er tilbage: Tredje sæson af Sex and the City-spin-off lander 30. maj på Max

Sådan rammer pollen dig måned for måned: Se hele årets pollenguide

Læs også: Sådan rammer pollen dig måned for måned: Se hele årets pollenguide