Connery

NVIDIA lancerer ny serie af super-size gaming-skærme med en række anerkendte producenter

65" ultra smoothness

En af ugens helt store nyheder i gaming-verden, kommer fra NVIDIA.

I samarbejde med HP, Acer og ASUS, præsenterer de en ny type gaming-skærm, der har fået typenavnet: BFGD. BFGD står for Big Format Gaming Display, og det er ikke for sjov. 

Teknologien er skabt til PC-gamere, der ønsker at steppe deres underholdning op til næste niveau. Både Acer, ASUS og HP har præsenteret teknologien i form af 65" skærme med 4K, 120Hz og HDR. Samtidig gør skærmende brug af NVIDIA G-SYNC-teknologi og NVIDIA SHIELD: NVIDIAs streaming device.

Hjertet i skærmene er NVIDIAs G-SYNC HDR teknologi, der byder på en herlig 120Hz opdateringsfrekvens, der giver en flydende højresponsiv gaming-oplevelse. 

BFGD er ikke et tv, men et display. Det er skabt til folk der vil have den absolut bedste, og mest flydende spiloplevelse, på størst mulig skærm. 

Skærmene forventes at lande på markedet i løbet af foråret, men priserne kendes endnu ikke. Vi forventer at de bliver pænt dyre! Tjek de tre forskellige modeller i galleriet.

Nå ja. Det undrer jo ingen, at BFGD allerede er blevet omdøbt til Big Fucking Gaming Display, af masserne.

ANNONCE
Del

Seneste nyt