Connery

Nu sker det: Rockstar Games lancerer første trailer til GTA 6 i december!

Ventetiden er snart ovre!

Rygterne har det seneste døgn svirret omkring, at vi ville få annonceret næste kapitel af Grand Theft Auto allerede i denne uge.

Nu er det blevet bekræftet af Rockstar Games via en pressemeddelelse, at GTA 6 får sin første trailer i december!

Sådan lød det fra founder Sam Houser:

"Næste måned markerer 25-års jubilæet for Rockstar Games. Takket være den utrolige støtte fra vores spillere verden over har vi haft mulighed for at skabe spil, som vi virkelig brænder for. Uden jer ville intet af dette være muligt, og vi er så taknemmelige for, at I har delt denne rejse med os. I 1998 blev Rockstar Games grundlagt med den idé, at videospil kunne blive lige så vigtige for kulturen som enhver anden form for underholdning, og vi håber, at vi har skabt spil, som I elsker, som en del af den udvikling.

Hvortil den vigtigste pointe lander:

"Vi er meget spændte på at fortælle jer, at vi i starten af december vil frigive den første trailer til det næste Grand Theft Auto. Vi ser frem til mange flere år med at dele disse oplevelser med jer."

Nu sker det langt om længe. Vi har i 10 år - siden 2013 - drømt om at få en opfølger på det fantastiske GTA V.

Og nu ligner det snart noget!

Stay tuned, så holder vi jer opdateret på den nye trailer og potentiel releasedato.

ANNONCE
Del

Seneste nyt

Annonce