Verden
Nu kan du komme på Zombie Survival Camp og forberede dig til dommedag
Hvis du forventer, at zombier invaderer snart!
Hvis du er typen, som har set lidt for mange zombiefilm eller læst et læs af konspirationsteorier, så kan du måske godt gå hen og blive lidt paranoid. Kan en zombie-invasion rent faktisk ske i virkeligheden?
Hvis du er usikker, men gerne være forberedt, så kan du nu stikke en smuttur til Ontario, Canada, som siden 2013 har været landets bedste ressource for forberedelse mod zombier. Hvad enten du rent faktisk har brug for skills til at sove godt om natten, eller bare vil hive din bedste buddy på en oplevelsestur til sin polterabend.
Konceptet går ud på at være i en overlevelsescamp over weekenden, hvor man om fredagen bliver rystet sammen med sine sammensvorne i den potentielle zombieinvasion – efterfulgt af en lørdag med en række træningsteknikker og forberedelser. Heriblandt:
– Bueskydning
– "Zomjitsu"(kampsport dedikeret til kamp mod rådne kroppe)
– Knivhåndtering
– aflivning med stumpe genstande og elementer omkring dig
– generel overlevelse (overnatning, bål, mad, vand og etc.)
– militære teknikker
Generelt en omfattende palet af stærke redskaber i en god kombination af spejderevner og bad-ass militærviden.
Søndagen bruges på at afprøve sine nyerhvervede evner i en simuleret zombie-invasion. Hell yeah!
Er du klar? Så nap en tur til Canada og leg Walking Dead!