Gear

Nu kan du få fingrene i verdens hurtigste sko

Boost din gang med 250 procent

Nu kan du få fingrene i verdens hurtigste sko
Shift Robotics Moonwalkers
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 31. oktober 2022

Halleluja for skøre opfindere: Shift Robotics der er baseret i Pittsburgh, USA skriver sig på listen med deres seneste projekt, der netop er gået live på crowdfunding-platformen Kickstarter: Moonwalkers – kalder de deres nye produkt. 

Moonwalkers er hvad opfinderne kalder verdens hurtigste sko. Og hvad kan den slags så?

I essenset er det et sæt strap-on rulleskøjter, men hvor de adskiller sig fra deres ældgamle modstykke, er i den intelligente motorstyring. 

Skoene er er udstyret med en hel sending af hjul: 10 styk per "sko". 

Styringen af skoene gør det muligt at "gå" med en hastighed op til 2,5 gange hurtigere end almindelige fodgængere – og de skulle være forholdsvis lette at styre – elektronikken sørger nemlig for, at skoene ikke bare kan frihjule – altså, den ting der gør almindelige rulleskøjter både hurtigere, men også til en disciplin man gerne skal mestre. 

For hvert skridt rulle skoen altså selv en smule, hvilket betyder skridt bliver længere – og bæreren kommer hurtigere frem. 

Det fungerer både på plane flader men også med terræn og bakker. Trapper udgør dog en udfordring – men en som bagmændene har tænkt på – med et lille tap mellem skoene, deaktiverer man de kørende hjul – tager sine trappetrin, hvorefter man genoptager funktionen. 

Shift Robotics Moonwalkers er blevet lanceret på Kickstarter med en 'early adopter' pris på $ 1099 for et sæt Moonwalkers – med en forventet levering i april 2023. 

Tjek dem i videoen her: 

Moonwalkers

OMEGA’s nye Seamaster ur hylder Milano Cortina 2026

Læs også: OMEGA’s nye Seamaster ur hylder Milano Cortina 2026

UFC-legende advarer: “Det er ikke sikkert for Conor McGregor at kæmpe igen”

Læs også: UFC-legende advarer: “Det er ikke sikkert for Conor McGregor at kæmpe igen”