Connery

Nu kan du abonnere på biler, med kortere binding end det gennemsnitlige mobilabonnement!

Og samtidig leje Porsche, Lamborghini eller Ducati på dagsbasis

En gennemskuelig privatleasing model, fra en af de store spillere? Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ikke desto mindre, har Semler Gruppen, netop lanceret dette, med tjeneste Dribe. 

Dribe er en abonnementstjeneste, der gør det muligt for brugere at abonnere på en bil, i stedet for at eje eller leje.

Rent praktisk betyder det to ret væsentlige ting:

1. Du skal ikke smide en eller anden afsindig udbetaling, for at få fingrene i en lækker bil. 

2. Du er ikke bundet til bilen i mere end 30 dage. 

ANNONCE

”Det skal være slut med at være bundet til sin bil. Moderne forbrugere har brug for fleksibilitet og frihed, og deres kørselsbehov ændrer sig oftere end før. Derfor giver Dribe både adgang til et bredt udvalg af biler og frihed til at skifte, når dit behov ændrer sig, eller hvis du har brug for en speciel bil til særlige lejligheder,” siger Lars Eegholm, der er adm. direktør i Dribe.

Dribe er udviklet af Semlers danske innovationsafdeling, og som medlem får man adgang til et bredt udvalg af biler fra Volkswagen, Skoda, Audi, Seat, Porsche, Bentley, Lotus og Lamborghini. Abonnementet giver desuden adgang til et ekstra køretøj til særlige lejligheder – et såkaldt Special Ride – som kan lejes i en kortere periode. Det kan fx være en 7-personers bil til familieudflugten eller en cabriolet til når solen skinner.

Alle biler samlet i én app
Dribe er bygget op om en app, hvorfra alt styres –fra at tilmelde sig og booke bil til at leje Special Rides og tilføje ekstra chauffører.

Medlemskabet koster 499 kr. for 30 dage. Hertil kommer en fast pris for den bil, du vælger. Den faste pris afhænger af bilmærke og model.

Fakta: Sådan fungerer Dribe

  • Du opretter dig som medlem via Dribe-appen – og med straksgodkendelse tager det kun 5 min. Medlemskabet koster 499 kr. for 30 dage.
  • I Dribes virtuelle Garage vælger du først din hverdagsbil – dit Everyday Ride. Du betaler en fast pris for denne bil, som afhænger af bilmærke og model. Den samlede pris svarer til leasing, og alt er inkluderet bortset fra brændstof.
  • Du henter og afleverer din bil hos Dribe på Turbinevej 9 i Søborg.
  • Du kan skifte til en anden bil, hvis dit behov ændrer sig. Du skal dog som minimum betale for bilen i 30 dage.
  • Hvis du har behov for et særligt køretøj i en periode, kan du via Dribes app få adgang til et Special Ride – fx en 7-personers bil eller en cabriolet. Lejeprisen afhænger af køretøjet.
  • Som medlem optjener du loyalitetspoint både på dit Everyday Ride og medlemskabet, som bl.a. kan bruges til betaling af Special Rides. Og når du har optjent nok point, opnår du flere forskellige fordele – fx nedsat selvrisiko, gratis levering og vask af bil.
ANNONCE
Del

Seneste nyt