Motor

Nu kan alle købe en Formel 1 bil

Altså, hvis finanserne er i orden

Nu kan alle købe en Formel 1 bil
Mikkel M. Vermeulen
Af Mikkel M. Vermeulen 28. januar 2020

Britiske Tour-de-Force er en ingeniørvirksomhed, der i 2018 besluttede sig for, at gøre det muligt for private individer, at eje deres egen moderne Formel 1 bil. 

Tour-de-Force har nu lanceret deres første ejer-program, TDF-1, der sælger Formel 1-biler til private, og samtidig understøtter med ingeniørmæssige supportfunktioner og kørerprogrammer, der assisterer alle, der måtte have pengene til det, med at komme ud og køre på nogle af de mest prestigiøse baner i verden. 

 

Hver eneste TDF-1 bil er bygget i England af et hold af tidligere F1 ingeniører og mekanikere, der har arbejdet for blandt andet Williams, Mercedes og Renault. 

TDF-1 kan bygges på et chassis af enten Marussia MCR02 fra 2011 eller Sauber C31 fra 2012, motoren er en 1.7-liters turbomotor, TDFM600T med en effekt på godt 600 hestekræfter, som kombineres med en seks-trins gearkasse med elektronisk kobling.

En TDF-1 har en tophastighed på over 320 km/t og skulle efter sigende snildt kunne klare en 0-100 km/t sprint på under to sekunder. 

Priserne er endnu ikke blevet afsløret, men du kan læse mere og skrive dig op til information på Tour-de-forces website

Euro NCAP har talt: Her er de 5 sikreste biler fra 2024

Læs også: Euro NCAP har talt: Her er de 5 sikreste biler fra 2024

Studerende bygger brint-racerbil – den udleder kun vanddamp

Læs også: Studerende bygger brint-racerbil – den udleder kun vanddamp