Connery

Nu er det muligt at ændre sit PSN-ID

Nu kan du endelig ændre dit PlayStation brugernavn

En længe ventet feature er endelig lanceret på PlayStation 4. 

Hvis du er PlayStation-bruger, er nok godt klar over, at du har været låst fast til dit oprindelige bruger-ID, siden du oprettede kontoen. 

Sony har nu, langt om længe, gjort det muligt at ændre dette brugernavn. 

Funktionen er kun tilgængelig via PlayStation 4, men brugernavnet ændres på tværs af alle PlayStation-enheder. 

Når man ændrer sit ID, får man mulighed for at vise sit gamle brugernavn i op til 30 dage, ved siden af det nye - det kan være ret praktisk, for de online venner man har, der kun kender en gennem det gamle navnesystem. 

Desværre er det ikke gratis at ændre navn, så det er nok kun aktuelt, hvis du er virkelig træt af dit navn - eller hvis du har påtaget dig en streamer-identitet, og gerne vil kunne benytte det samme gamer-tag på tværs af platforme. 

Prisen for et navneskift er 9.99 euro (Godt 75 kroner) - men hvis du er tilmeldt PlayStation Plus, er der 50% rabat på skiftet, der i det tilfælde kan gennemføres for 4.99 euro. (37 kroner). 

Du kan finde PlayStations FAQ om funktionen her

ANNONCE
Del

Seneste nyt