Nu er der en filmatisering på vej af The Sims
Mon vi får de grønne krystaller med?
Efter den stigende succes med filmatiseringer af spil og legetøj, er markedet for alvor begyndt at åbne sig for alskens nostalgiske ting.
Og nu er tiden kommet til en filmatisering af The Sims.
Margot Robbies produktionsselskab LuckyChap skal stå for projektet og en af folkene bag Loki-serien, Kate Herron, skal instruere filmen.
The Sims er blandt de mest sælgende spilfranchises nogensinde med over 200 millioner eksemplarer siden lanceringen tilbage i 2000.
Selve spillet går altid ud på, at man som spiller kan styre en række karakterer og deres liv - på godt og ondt.
Hvordan det lige skal fungere i et live-action-miljø? Det bliver spændende.