DVD

Nowhere Boy – På dvd

Tragisk historie om John Lennons unge dage.

Nowhere Boy – På dvd
Dennis Stanley
Af Dennis Stanley 14. oktober 2010

4 ud af 6 stjerner

Drengerøvs faktor: 50 %.

(Hvad betyder ninjaer og drengerøvsfaktor)

Nowhere Boy – Trailer

Nordisk Film
Nordisk Film

John Winston Lennon ville være fyldt 70 år i lørdags og dermed er det jo meget passende, at der nu er kommet en film om drengen, der blev til manden, der blev til musikeren, der blev til legenden; John Lennon.

Nowhere Boy er dog ikke en decideret biografi over John Lennons liv. Historien handler nemlig om Lennons forhold til hans mor og moster.

Nordisk Film
Nordisk Film

John (Aaron Johnson) voksede op i Liverpool, sammen med sin tante Mary ”Mimi” Smith (Kristin Scott Thomas). Hans far skred da John var ganske ung og moderen overlod derfor Johns opdragelse til sin søster. Mimi er en streng dame, der mener at John bør passe sin skole og ikke spilde sin tid med alt den nymoderne Rock ’n’ Roll.

Nordisk Film
Nordisk Film

Som 16 årig genforenes John med sin mor Julia (Anne-Marie Duff). Hun er meget mere frisindet end søsteren Mimi og passer bedre til Johns rebelske natur. Julia lærer John at spille banjo og vækker i det hele taget hans interesse for musik, ved at spille Elvis, Screaming Jay Hawkins og Little Richard LP’er for ham og der igennem knytter de et tæt bånd til hinanden.

Nordisk Film
Nordisk Film

Aaron Johnson vil mange sikkert kunne genkende som Dave Lizewski, bedre kendt som superhelten Kick-Ass. Han leverer en solid præstation som den unge, rapkæftede Lennon og slår dermed sin position fast som en af Englands up-and-coming stjerneskud.

Nordisk Film
Nordisk Film

Nowhere Boy er ikke noget dybt karakterstudie. Filmen formår dog alligevel at komme lidt ind på livet af Lennons komplicerede personlighed gennem hændelserne i hans teenageår. Nowhere Boy skal derfor ikke ses som en definitiv biografi, men nærmere som en maxi single fra et dobbeltalbum.

Nordisk Film
Nordisk Film

Er man fan af John Lennon eller The Beatles er filmen et must see, da den fortæller om en side af Lennon, som ikke alle kender og viser den spæde start af, hvad der senere blev til The Beatles.

Nowhere Boy udkom på dvd den 5. oktober, uden ekstra materiale.

Original titel: Nowhere Boy

Produktionsland og år: UK/Canada, 2009

Instruktør: Sam Taylor-Wood

Medv: Aaron Johnson, Anne-Marie Duff, Kristin Scott Thomas, David Threlfall, Josh Bolt, Ophelia Lovibond, Thomas Sangster og Sam Bell

Genre: Drama/Biografi

Billedformat: 2.35:1

Lyd: Dolby Digital 5,1/DTS

Længde: 93 min.

Bio premiere dato: 27. maj 2010

Biodistributør: Nordisk Film

Teaser for fraklippede scener der er med i blu-ray udgaven af Star Wars: The Force Awakens

Læs også: Teaser for fraklippede scener der er med i blu-ray udgaven af Star Wars: The Force Awakens

The Voices [Anmeldelse]

Læs også: The Voices [Anmeldelse]